Usammenligneligt

Sidst jeg var gravid, gik jeg hjemme. Vi boede i USA, og jeg var derfor til tjek ved min OB/GYN (fødselslæge) hver 14. dag. Jeg havde ro på. Kunne glæde mig over hver enkelt lille forandring min krop var ude for og tage en slapper i sofaen, hvis det hele blev lidt for meget. Jeg arbejdede til en uge før fødslen, men arbejdet indebar en køretur på tværs af Manhattan og to undervisningslektioner i Sømandskirken i Brooklyn hver mandag aften, så noget fuldtidsjob kunne man ikke just tale om. Der var ingen komplikationer eller gener forbundet med Skrupsakkens begyndelse på livet.

Sådan er det ikke denne gang. Faktisk er der ikke ret meget denne gang, som er som sidste gang. Jeg har haft småblødninger i den tidlige start af graviditeten, kvalme, madlede og usigelig træthed. Og i dag blev så dagen, hvor min læge bad mig tage den med ro og lytte til min krops advarselssignaler. Den laver plukveer, den krop. Og det gør den fordi, den synes jeg presser den for hårdt. Fx kan den vist ikke lide at sidde foroverbøjet over en computer i fem timer, mens jeg skriver på min opgave. Den bryder sig åbenbart heller ikke om, at jeg stormer direkte fra det sidste møde på arbejdet ned i børnehaven og samler et barn på 16 kilo op i min arme. Eller tager til Pakhusmarked i Odense med dertilhørende tog- og bustur. Den er endda så skide sart, at den ikke kan klare en smule ekstra tankevirksomhed og almindelig skolelærerarbejdsliv. Hvad giver I mig?

Jeg er ikke blevet sygemeldt - heldigvis. Jeg vil frygtelig gerne følge Ottendeklassen til feriedøren, og lige så gerne have min opgave afleveret den 18. maj. Men jeg vil også meget gerne have et sundt og rask barn, så derfor lytter jeg til ældre mandlige læge, der talte med alvorlige bogstaver i dag. Og jeg gik hjem og talte arbejdsdagene til sommerferien. 22 var der i alt tilbage i kalenderen. Så nedtællingen er startet. Først den, der slutter den 18. maj. Og så derefter den, der slutter den 25. juni.

Og så skyder jeg lige den der grimme følelse, der sidder omme i nakken på mig, væk. Den, der fortæller mig, at det er et nederlag at skulle være svag i en graviditet. Den, der siger, at det er jo ikke en sygdom og millioner af kvinder har gjort det før mig uden problemer. Den skyder jeg væk, ikke? Og accepterer, at sådan er det nu engang denne gang og intet er sammenligneligt med sidste gang. Dette er et nyt barn. En ny oplevelse. Et nyt liv. Og dét liv skal have lige nøjagtig den plads, det fortjener. Jeg glæder mig usigeligt til at møde hende, der gemmer sig derinde, og hun skal ikke starte sin vej her i livet som en komplikation eller en gene. Bare fordi hendes mor ikke tager sig tid til at passe ordentligt på hende. 22 dage. Det kan vi godt gøre sammen. Hun og jeg. Med ro på.

Hvad hjertet er fuldt af, løber hånden over med

I går tog Skrupsakken og jeg en hyggestund med sprit og vand. Jeg elsker at sidde ved spisebordet sammen med ham på den måde, hvor vi tegner og snakker om alt og ingenting. Fx fortalte han mig for 117ende gang om, da han faldt ned fra taget forleden, hvor han blev jagtet af dinosauren. Heldigvis landede han på en pude og han slog sig slet ikke. "Det  er fordi jeg er stor. Ikke også mor? Det er fordi jeg er storebror snart. Og så skal jeg lære babyen at spille musik og at tegne biler." Jeg sværger, at det ikke er noget, vi har sagt til ham, at han skal, men hans treårige hovede og livlige fantasi kører for fulde kanoner for tiden og vi får fortalt de vildeste historier om dinosaurer, Spidermænd, Supermænd, bamser og alt derimellem.

Stregerne viser vist tydeligt, hvad der fylder i vores hoveder og hjerter for tiden:

Skrupsakkens streger:

En grøn bil med lækre fælge.

En af yndlingsbamserne.

Jeg blev overrasket over, hvor meget mere bevidst hans streg er blevet. Og der var ingen tvivl fra hans side om farvevalg til begge tegningerne. Det var en bevidst ung mand, der satte streger på papiret.

Og mine streger:

Portræt af en livlig Skrupsak den 31. juli 2007

Portræt af en rund lille Truntepige den 27. april 2011

For 500 kr. blandet tøselille

Vi var så heldige at få fingrene i to sække med det lækreste tøselilletøj i dag. Blandede lækre mærker, meget lidt lyserødt, rigtig meget lilla, orange, gult, rødt, mørkpink, mønstret og stribet. L.Æ.K.K.E.R.T!

Uhm, små strømpebukseben med blerøv...