Hvad hjertet er fuldt af, løber hånden over med

I går tog Skrupsakken og jeg en hyggestund med sprit og vand. Jeg elsker at sidde ved spisebordet sammen med ham på den måde, hvor vi tegner og snakker om alt og ingenting. Fx fortalte han mig for 117ende gang om, da han faldt ned fra taget forleden, hvor han blev jagtet af dinosauren. Heldigvis landede han på en pude og han slog sig slet ikke. "Det  er fordi jeg er stor. Ikke også mor? Det er fordi jeg er storebror snart. Og så skal jeg lære babyen at spille musik og at tegne biler." Jeg sværger, at det ikke er noget, vi har sagt til ham, at han skal, men hans treårige hovede og livlige fantasi kører for fulde kanoner for tiden og vi får fortalt de vildeste historier om dinosaurer, Spidermænd, Supermænd, bamser og alt derimellem.

Stregerne viser vist tydeligt, hvad der fylder i vores hoveder og hjerter for tiden:

Skrupsakkens streger:

En grøn bil med lækre fælge.

En af yndlingsbamserne.

Jeg blev overrasket over, hvor meget mere bevidst hans streg er blevet. Og der var ingen tvivl fra hans side om farvevalg til begge tegningerne. Det var en bevidst ung mand, der satte streger på papiret.

Og mine streger:

Portræt af en livlig Skrupsak den 31. juli 2007

Portræt af en rund lille Truntepige den 27. april 2011

Billedgave i farverige rammer

I går fik jeg malet de kedelige hvide rammer, Skrupsakken havde på sit værelse. I dem havde han nogle næsten lige så kedelige billeder fra IKEA, som jeg egentlig var godt og grundigt træt af. Bevares, farverne er flotte på dem, men indholdsmæssigt synes jeg ikke, at der er meget at komme efter.

I lørdags var jeg så heldig at få en gave, som bestod af en bunke farvestrålende, fantasifulde og inspirerende billeder. Lidt akrylmaling og et par penselsstrøg senere kunne jeg hænge disse flotte billeder op inde på børneværelset.

Er de ikke fantastiske?

De to sorte rammer øverst oppe er kombineret af billeder sammen med to grafiske postkort fra Spagat. Jeg kan faktisk rigtig godt lide spillet mellem de to billedudtryk, selv om det startede med at være en måde at fylde rammen ud på.

Jeg er faktisk helt misundelig på Skrupsakken nu, over da han får lov til at sove i sådan et dejligt billedligt værelse. Jeg tror, jeg må videre med den sidste stak rammer i aften. Så må vi se, om der kan findes noget til stuen også.

Billederne er for øvrigt downloaded på DENNE SIDE, hvor man kan finde masser af dejlig gratis kunst.

En billedkasse

Jeg har to billedkasser. To kasser til de billeder jeg møder på min vej. Den ene kasse er, meget konkret, en sort kasse fra IKEA, hvori jeg gemmer de go-cards, postkort, avisudklip og andre billeder jeg falder over fx i medierne eller på museer.

De billeder der er i den kasse er min inspiration, når jeg selv skaber billeder, og de er ligeledes en god ven i min undervisning, hvor de ofte giver inspiration til mine elever, både i deres eget billedarbejde, men også i deres arbejde med det skriftlige og mundtlige sprog.

Den anden billedkasse, jeg har, ligger inde i mit hovede. Det er den base, der lagrer alle de indtryk jeg får, visuelt. Jeg er et visuelt menneske. Jeg husker vej, ved at gå den samme vej en gang til. Når jeg ser gaderne, kan jeg huske det næste sving eller den blå postkasse, vi skal til venstre ved. Jeg husker bøgers titel ved at huske deres cover eller huske de billeder den skabte inde i mit hovede, da jeg læste den. Jeg husker menneskers navne ved at huske noget visuelt om dem, som passer til deres navn. Jeg havde fx en elev i min danskklasse i Sømandskirken i NY ved navn Penelope, og hun boede på samme gade som kirken, Willow Street. Jeg huskede hendes navn, ved at hun var Penelope fra Willow Street, som i mit hovede dannede et billede af denne lille eventyrpige, der løb nysgerrigt og legende ind og ud mellem piletræerne. Et billede, der illustrerede hende meget godt i virkeligheden også. Hun havde noget eventyrligt over sig på en eller anden måde. Det er for øvrigt en historie jeg stadig MÅ skrive en dag. Historien om Penelope from Willow Street.

I går blev begge disse kasser fyldt yderligere op med billeder. Nogen af de konkrete billeder ender ikke i kassen, men på mine vægge, på Skrupsakkens vægge og hængende fra vores lofter. De skal inspirere mig til noget jeg glæder mig afsindigt til at lave. De er en gave fra et virkelig dejligt menneske.

Og nogen andre af dem, de indre billeder, skal hænge allerforest i mit hovede et par dage endnu. De skal nydes og fordøjes. De viser mig hvad fællesskaber kan lede til. Hvad åbenhed og turde visen sårbarhed kan lede til. Hvad rigdom også kan konkretiseres i. Hvad skaberi kan rive med sig. Hvad kvinder kan, når kvinder er bedst. Og hvad jeg slet ikke kan sætte ord nok på, og derfor bare beholder i billedform inde i mit lille hovede som føles meget fyldt og meget tungt lige nu. Det sidste KAN også have noget med noget Asti og rødvin at gøre…

Inspiration

Jeg sidder herhjemme under dynen og er syg. Udenfor regner det og alt ser gråt og trist ud. Hvilken bedre dag til at kigge i mine gamle billedjournaler efter farver, tanker og inspration?

Siden jeg startede mit billedkunst-liniefag på seminariet har jeg skrevet og tegnet i min journal, og det er efterhånden blevet til tre af slagsen. Det er på en måde min billedblog, som selvfølgelig MÅ laves i håndgribelig taktil udgave. Intet andet vil give mening for mig.

Når jeg mangler inspiration i mit lærerjob eller bare i det hele taget trænger til et frisk pust af kreativitet, så kigger jeg i dem. De minder mig om alle de gode tanker jeg har haft undervejs, og alle de faste overbevisninger, jeg har fulgt i min undervisning.

I næste uge har vi fællesuge på hele skolen fra 1. til 9. klasse og jeg skal være i hele to af værkstederne. Det skal nok blive en hård uge, da det er to meget forskellige værksteder, men samtidig er det to værksteder, der begge står mit hjerte nært. Nemlig et blogværksted og et billedværksted. Temaet er Medmenneskelighed, og vi i udskolingen skal arbejde med hjemløshed. Der skal skrives aviser og blogs, males billeder, indspilles sange, samles ind, laves installationer og opleves 1 on 1. Det bliver fedt!

Så nu skal jeg bare lige blive rask igen og finde inspirationen, så er jeg klar til at være topmedmenneskelig og kreativ!

Turkis collage

Jamen, selvfølgelig gider jeg at lege Anne! Hvis der er noget jeg kan lide, så er det at lege og især med farver.

Opgaven var svær og krævende. Ikke selve udformningen, den i sig selv er såre enkel. Næææ, det var selve rammen for opgaven, der udfordrede mig. For hvor i mit hjem finder jeg lige noget, der er turkist/turkisfarvet?

7 billeder skulle jeg tage af 7 forskellige turkise ting fra mit hjem. Da jeg først kom i gang kunne jeg slet ikke stoppe, så I får lidt flere.

Der er lidt af det frække, lidt pynt fra min mor, lidt kloge ord om skolen, lidt til at få de kloge ord til at glide ned med, lidt kristent leg og fantasi, lidt flyvskhed, lidt skriblende, lidt rammende, lidt amerikansk, lidt indholdsrigt, lidt omklamrende og lidt barnlig stolthed. Nok i grunden et meget godt billede på mig som menneske!

Og så skal jeg jo sende mit TAG videre, og jeg kunne da vildt godt tænke mig at se, om den søde dejlige gravide M er PINKklar til at modtage en lille pige i sit hjem om et halvt års tid. Vil du lege med med M?