At vi skal spare i Danmark er jo ingen hemmelighed for nogen længere. Det kan vi vist godt alle forstå. Og sundhedssektoren går ikke fri af denne sparerunde. Men vi mangler ligesom at finde de gyldne sparetricks, der vil betyde, at vi kan opretholde den fine standard vi for søren da allerede har og samtidig stadig holde kronerne godt gemt nede i skattekisten.
Men I behøver ikke fortvivles mere. Jeg har løsningen! Og jeg bruger gerne min sidste feriedag til at formidle den videre til jer derude.
Og den er simpelthen så enkel, at jeg slet ikke forstår, at der ikke er andre der er kommet på den endnu. Jeg forestiller mig, at det bliver dette gennembrud, der bringer min blog på forsiderne i morgen. Det handler om noget vi alle kender, og som faktisk er meget oppe i tiden. Nemlig at gå “back to basics”.
I løbet af denne sommerferie med en toethalvårig er det simpelthen bevist. Det helbreder at puste! Uanset hvilke skader der er sket, så kan et lille blidt pust, og nogen gange et lidt større alt efter omfanget af skaden, faktisk fjerne det meste smerte. Står det lidt slemmere til og er der evt. blod at se, vil man kunne drage stor nytte af et plaster! Ja, det virker så enkelt ikke? Det er næsten pinagtigt at det skulle komme fra en simpel folkeskolelærer, når hele lægevidenskaben har siddet i så mange år og kæmpet med problemet. Men man skal ikke undervurdere Peter Plys’ og Spidermans evner, når de er påklistret lidt hudfarvet tape. Helbredende kræfter vel at mærke. Og til sidst, den vedligeholdende behandling, som skal sikre at skaden ikke bryder ud igen: et kys. Helst på såret, skaden, problemet. Det forsegler ligesom stedet og forhindrer yderligere skader på samme sted flere timer derefter.
Ja, jeg lovede jo, at det var banebrydende. Og alligevel har det ligget lige foran os hele tiden. Ligesom et andet felt i sundhedssektorens galdeblære. Nemlig arbejdslivets nu beviste skadelige effekt på den menneskelige krop. I morgen starter mit arbejdsliv op igen efter en laaaaaaaang, som i virkelig virkelig laaaaaaaang-jeg-sagde-jo-jeg-var-folkeskolelærer-ferie, og hvad sker der? Termometeret siger 38.9 i endetarmen af den toethalvårige og bunken af snotopløste lommeletter på mit natbord er vokset betragteligt i løbet af den sidste time, hvor jeg har ligget gispende hen under dynen.
Hvis ikke det er beviser nok for mange besparelser i sundhedssystemet, så ved jeg ikke hvad er. Nu må politikerne da snart vågne op og lugte kaffen. Flere pust, flere kys, meget mere plaster med tegneseriefigurer på og mindre arbejde. Det kan kun bliver billigere end det vi har gang i nu. Eller hvad?
Nå, måske jeg bare skulle se at få noget
chokolade søvn. det skulle vist også være så sundt.