Viser opslag med etiketten Selvforkælelse. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Selvforkælelse. Vis alle opslag

onsdag den 11. maj 2011

Verdens dårligste reklamekvinde

Jeg var jo på det der marked i Odense. I ved. Det der forårsmarked alle i blogland skriver om lige nu. Og jeg kan jo læse, at de fleste er vildt gode til at linke tilbage til der, hvor de har købt deres goodies. En slags Pakhuslinklove kan man vel kalde det. Der er endda nogen, der er så flinke at linke tilbage til mig. Tak for det!

Nu er det sådan, at jeg er fjols. For jeg købte nogle vildt skønne ting, men jeg kan ikke huske af hvem og hvor jeg købte dem. Kun et af mine køb kan jeg lovelinke til, og det er også mit absolutte favoritkøb af dem alle. Og grunden til, at det er så nemt at linke videre for mig, er kun fordi varen blev solgt i den samme stand, som mine egne streger og fordi jeg i forvejen allerede elsker denne persons håndværk og leg med ord. Denne svamp her har nemlig været min længe nu og er slet ikke fra forårsmarkedet, men derimod en personlig gave fra Anne selv, som jeg lige ville dele med jer samtidig:


Købet fra markedet var denne gule perlekæde, som Anne også har lavet. Den saftige gule farve klæder faktisk alt jeg tager på, og jeg har boet i den siden. Og da jeg lovede min mor som sidder i Nordjylland et billede af maven i dag, får I den lige på plateau:


Annes perler er alle håndlavet i glas og efterbehandlet i afspændingsovn, så de er ekstra holdbare og hver enkelt af dem er unikke. Hvis du nu sidder og ærgrer dig over, at du ikke lige fik sådan en skønhed med hjem eller du slet ikke nåede forbi markedet, så fortvivl ikke. Anne sælger nemlig også sin Skatte på Amio, og hun er endda åben for særlige ønsker, som min kædes sammensætning faktisk var. Jeg nappede også et par mors dags gaver med hjem fra Annes skattekammer, men svigermors er allerede givet væk og modtaget med stor glæde, og min egen mors, ja, den må hun jo ikke se endnu (så ssshhh...be vewy vewy quiet!)!

Så langt så godt. Men herfra bliver det så pinligt, for jeg ved ikke hvem jeg har købt resten af. Men vises frem skal de da. Denne smukke skål med det kække lille benløft kunne jeg ikke stå for, og da slet ikke til 80 kr.


Og endelig fandt jeg en natlampe til Skrupsakken, som har været blandt hans højeste ønsker i et års tid nu. Svampen her er batteridrevet og lever længe, er jeg blevet lovet. Den tændes ved at skubbe svampens hovede nedad og slukkes ligedan. Skidesmart og drengen var lykkelig. Det bliver ikke smukkere...det skulle lige være, hvis jeg kunne huske, hvem jeg havde købt den af...


Hvis du kender mine sælgere, så må du meget gerne linke til dem i mit kommentarfelt. Også hvis du er en af dem selv, så undskyld, og reklamer gerne videre herfra!

fredag den 2. juli 2010

God damn, det er lige om lidt

Om lidt skal der lyttes og nydes og slappes af i verdens bedste selskab.
Om lidt skal vi mødes med verdens bedste to brødre og deres dejlige piger.
Om lidt er det voksentid med smukke lamper, lygter, lyskæder og musik i Tivoli.
Om lidt skal der god vin, mad og sjusser til.
Om lidt skal jeg danse.
Om lidt har jeg alt for travlt til at sidde her og blogge.


Om lidt skal jeg ikke glæde mig mere. Om lidt skal jeg bare være.
God damn!

tirsdag den 22. juni 2010

Hvis Kate gør det, så er det da lige et kig værd, ikke?

Kate Hudson blev spottet med en taske fra Elliot Mann. Jeg ved ikke om du kan huske, at jeg før har fablet om dette lækre mærke og den supersøde designer bag? Hvis ikke, så tjek lige HER. Jeg er simpelthen så stolt af at kende et så talentfuldt og dejligt menneske som Louise er. Og så er jeg vild med hendes ting.

36896_283231894974_104580199974_977139_2185290_n

Og jeg købte selvfølgelig tasken, og jeg ELSKER den. Den er så dejlig farverig og passer med alt.

IMG_0986

Og de kan altså købes i DK også.

onsdag den 10. marts 2010

Getjiiiiing!

Og så så man lige mig, overtræt og lækkersulten, begå impulskøb på nettet ved at købe et Rikkemai-tørklæde, af den slags I ved nok. Jeg så annoncen, bød og fem minutter efter var det mit. Second buy – never worn! Just, how we like it.

16641289

Kan man egentlig godt kalde det impulskøb, når det nu har taget mig rundt regnet et halvandet års tid at tage mig sammen til at købe netop dét Rikkemai-tørklæde og først nu slår til efter det er faldet så meget i pris, at det er tegn på, at det egentligt for længst er gået af mode igen?

Det er jeg faktisk ligeglad med. 850 kr. og mode eller ej, så synes stadig det er et af de fedeste tørklæder jeg har set. Hell, jeg overvejede en overgang at betale de 2350 kr. det kostede dengang. Gad vide om det betyder, at modens klamme dikterende hånd har sluppet sit tag i den sidste usikre teenagepigerest i mig? Naaaarhhh, vel?

onsdag den 6. januar 2010

Se, det’ til at forstå. Ingen hokus pokus, bare mix og pisk!

Kære AB

Du ønskes en glædelig (rød) og hvid forsinket jul og et forbandet godt og vel(de)signet nytår.

Jeg håber, du bliver glad for gaven. Det tog mig lang tid at vælge den helt rigtige til dig, men den rare mand ved Wupti hjalp mig lidt på vej med et tilbud, jeg ikke kunne modstå, og nu er denne dejlige røde sag på vej til dig.

WKSM150PSEER(Wupti1)_x

Den kan mixe dine livskrydderier, piske lidt luft i de tunge lag og gøre det hele lidt lettere, sætte kulør på din tilværelse og røre dej(!) på den helt rigtige måde.

Kærlig hilsen AB

tirsdag den 15. september 2009

En bedre lærer

Jeg er helt 100% sikker på, at jeg fra nu af bliver en bedre lærer, når jeg kan lægge mine bøger og mit penalhus ned i denne fine kernelædertaske, som jeg lige har købt til røverpris på Trendsales.

Ja, jeg tror fakstik at livet bliver bare lige den tand sjovere og lettere fra nu af. Ret utroligt egentligt, ikke?

ps. og der var så lige ordet fakstik igen....tsk tsk tsk....

lørdag den 8. august 2009

DR2 Temalørdag!!?

Aftenens program på DR2 temalørdag:
20.00 DR2 Tema: Bilens skønhed
20.01 DYT - her kommer jeg - Vis mig din bil, og jeg skal sige dig, hvem du er.
20.20 Mig og min bil
20.41 Bilen som muse: Louise Campbell
20.45 Kunst i 6. gear
21.05 Bilen som muse: Sebastian Holmbäck
21.10 BMW Z4 - dansk design
21.25 Bilen som muse: Christian Flindt
21.30 Citroën DS 19 - en designklassiker
21.55 Livet på Autobahn

Pludselig får jeg en hungrende trang til en kæmpe skål fyldt med bland selv slik fra tanken, en anden skål med ostepops, en liter mintis fra Paradis, 23 friske blogindlæg fra mine yndlingsblogs, tre dameblade og min dyne. Jeg fornemmer, at det bliver en laaaaaang aften i bilens tegn.

On the other hand....man kunne jo benytte sig af den oplagte distraktion og finde dankortet frem til lidt online shopping?

Og hvem ellers end DR2 starter et program kl. 20.01 og kl. 20.41? Jeg som ellers elsker temalørdag...suk!

lørdag den 20. juni 2009

Kompensationsbajer eller trøsteslik

Denne her Aston Martin DBS fik Manden lov at hygge sig i sammen med vores gode ven i aftes. Vores ven har lånt den hen over weekenden fra Aston Martin, og jeg har lige lagt øre til et længere foredrag om dens køreegenskaber, den formåen og dens kaliber.

Pludselig har jeg ikke så ondt af ham, over at han skal sidde i den tomme lejlighed en uge mere og derefter skal rejse alene hjem i flyveren, hvor han bare skal sidde og kede sig med det væld af film de tilbyder fra SAS....ikke et ord, sagde jeg jo!

fredag den 15. maj 2009

En guddommelig Crème Brûlée

Jeg har fundet en virkelig god opskrift på Crème Brûlée på nettet, og det bedste af det hele er, at den kommer med en instruktionsvideo til!

Den må jeg altså bare dele med jer. Jeg er ellers ikke normalt til Crème Brûlée, men Manden min elsker det, og han bestiller det næsten altid til dessert, hvis det er på menuen, når han er på en ny restaurant. Han bruger det som sammenligningsgrundlag for hvor god restauranten er i hans verden. Så I kan nok forstå, at forventningerne var høje, da jeg skulle lave det for første gang i lørdags, og det var ikke uden præstationsangst, at jeg gik i gang. MEN, det var nemt, og det smagte himmelsk. Alt sammen takket været denne video og denne opskrift:


Selve opskriften er på engelsk, men har forsøgt at oversætte den + convertere mål og grader. I kan finde den originale opskrift her.
  • 5 dl. piskefløde
  • 1 vanillestang
  • ½ dl. sukker
  • 6 hele æggeblommer

Jeg udelod appelsinskallen, da vi gerne ville have den rene smag af vanille. Det kan anbefales!

Forvarm ovnen til 160°C og følg så ellers videoen resten af vejen.

Bon appetit!

Gud, hvor jeg elsker!

Manden
Drengen
Vores liv
Vores nye liv
Mit job
Min dyne
Vores kære familie
Mine dyrebare venner
Min blog
Chokolade
Tordenvejret udenfor
Duften af basilikum
At læse
At opleve
At scrabble
Organiseret rod
Mine mødregrupper
Muligheder
Valg, når de er taget
God mad
Læring
Ro
Tegnestreger
Tirsdage
Drengens latter
Mandens kys
Lister skrevet som de opstår
Gaver

Hvilket leder mig til første del af weekendens Give Away. Når man er så rig, som jeg er (jvf. ovenstående liste), så må man stikke i lommen og dele med andre. Og den første ting i weekendens give away er dette lille fine skilt, som jeg har købt specielt til lejligheden. Der kommer to ting mere, og den af de tre ting, der får flest stemmer bliver givet væk til en af dem, der gerne vil have den.

Vent med at stemme til alle tre ting har været på. Der kommer et give away indlæg til sidst. (det er selvfølgelig "Real American goods", vi snakker om her!)

torsdag den 30. april 2009

Husejerfusser

Jeg skal gerne være den første til at indrømme, at jeg har mange gange stået forrest i køen, når der skulle deles lussinger ud efter Crocs. Det er, efter min mening, pr. definition noget af det grimmeste fodtøj, du kan tage på dine fødder.

Men efter at have sendt rigtig mange par Croclings og Mary Janes over Atlanten til venner, bekendte og mindre bekendte, da de er laaaaangt billigere her i landet, er jeg selv hoppet i et par lilla af slagsen. Og hold da kæft, hvor er de dejlige at have på!

Det huer mig ikke at indrømme, at jeg faktisk også synes de er lidt rappe! Eeeeeeiiihh, jeg kan næsten ikke holde ud at høre mig selv sige det. Måske er det min nye status som husejer, der gør det ved mig? Så kan man måske officielt tillade at traske rundt i træskolignende fodtøj i skrigende reklamefarver og syntetisk gummi, uden nogen rynker på panden af det? Måske er det fordi mine fusser er så fine indeni fra min tirsdagspedicure, at det skinner ud igennem hele grimheden? Eller måske er det den lækre lilla farve de har? Måske er det den eneste farve, der i virkligheden er rap i Crocs?

tirsdag den 28. april 2009

De nusser fusser

Og jeg lægger gerne mine fusser til.

I dag fik jeg min første pedicure EVER! Alt alt for dårligt, taget i betragtning, at jeg bor i mani- og pedicurens hovedstad, USA. Her kan man få begge dele for 30$, og kvinderne her i landet gør det på ugentlig basis. Det er så billigt, at de ikke gider selv at døje med at prøve at nå deres egne fødder og samtidig få neglelak kun på neglene og ikke så meget på tæerne som helhed.

Og nu er mine fusser flotte, masserede, filede, smurte og lakerede! Og sikken en rap lilla jeg fandt til neglene. Den passede lige til min tunika, og jeg føler mig simplethen så fin på fusserne nu. Mon jeg lige kan nå en omgang mere inden jeg rejser. Det tror jeg nok!

Ja, og så måtte jeg jo lige omkring og finde et par nye Bling Bling sandaler til de fine nye fusser også. Så 30$ holdte jeg mig vist ikke helt på.