Når pennen kradser

Det kommer stadig som en overraskelse for mig, når jeg engang i mellem opdager, at min pen kan kradse eller at min mund kan bide. Min dag i går var præget af planlagte samtaler, der alle krævede, at jeg vejede mine ord og netop hverken bed eller kradsede nogen i processen. 10 skolehjemsamtaler, hvoraf den ene var af kritisk karakter, og min egen medarbejderudviklingssamtale satte min mundtlighed på prøve, og da dagen var gået, var jeg træt, helt overstyrelig træt, men også tilfreds med udfaldet af mine ord. De havde ramt i de rigtige retninger, og de havde opmuntret og motiveret eleverne, og min leder havde forstået mine budskaber, både de gode og de mere kritiske, på en god og konstruktiv måde.

Og alligevel kommer jeg så hjem i aftes og opdager at midt i al det velvalgte ordkløveri har min pen kradset nogen på sin vej. Midt i travlheden, i en af mine hurtige pauser, og måske midt i mit fokus på alt det mundtlige, havde min pen talt med egne ord og ikke tænkt så meget over afsender/modtager-effekt, positive formuleringer og anerkendende retorik. Og det overraskede mig, at blive gjort opmærksom på det. For det overrasker mig til stadighed, at mine ord kan have magt. At mine ord kan have betydning for andre. Mest, når det, som i dette tilfælde, er en negativ betydning. Helt ærligt, det overrasker mig.

Jeg kunne være blevet et mobbebarn, da jeg gik i folkeskolen. Jeg havde alle mulighederne i mig. Lidt for tyk, lidt for kikset og lidt for morsom på den trælse måde. Det kunne have været endt slemt. Jeg siger det bare. Men det gjorde det ikke. Af en eller anden grund. Og grunden var ikke, at jeg bed tilbage. Det gjorde jeg aldrig, men jeg lod mig heller aldrig gå på af kommentarerne. Engang i mellem brugte jeg dem tværtimod positivt og gav dem min egen betydning, som fx da jeg blev udnævnt til nullet i titallet. Min veninde, det tynde tårnhøje helvede, var selvklart et-tallet og I kan jo selv forestille jer, hvem der passede naturligt ind i den anden form. Moi. Vi kunne være blevet frygtlige kede af den kommentar, som hang ved længe. Vi var et umage par, rent fysisk, at se på. Men vi tog det til os og brugte det som et tegn på, at vi var uadskillelige og at vi sammen var en 10'er, og ret snart gad ingen bruge det som våben længere.

Var det selvværd, der gjorde det for os? Jeg tror det. Vi havde begge fået skovlet selvværd ind med havregrøden hjemmefra og det styrkede vores rygrade hele vejen op igennem de svære teenageår. Men på et punkt har jeg aldrig følt selvtillid (du ved godt, at selvværd og selvtillid, ikke er det samme, ikke?), før jeg blev voksen. Og det var i min sproglighed. Jeg følte altid jeg kom til kort, når jeg stod og skulle komme med smarte bemærkninger eller nogen skulle have en hurtig sjov tilbage inden den famøse pinlighedspause var overtrådt. Jeg kom altid for sent. Derfor har jeg aldrig været fremme i skoene med kritiske bemærkninger, politiske formuleringer og lignende potentielle konfliktfyldte dialoger. For hvad nu hvis jeg kom til kort sprogligt eller fik mig formuleret forkert, så mine tanker blev misforstået?

Derfor overrasker det mig altså, selv i mit voksne liv, hvor jeg ellers efterhånden synes jeg er ved at have fundet min kritiske røst og pen frem i et nogenlunde selvsikkert lejde, når jeg rammer nogen personligt. Jeg trækker følehornene til mig, undskylder ud af det hårde liv og bliver ked af det indeni. Også selv om det, som i dette tilfælde, var en bagatel, som modtageren måske, måske ikke, går halvt så meget op i, som jeg pludselig gør. Er det konfliktskyhed? Sikkert. Er det naturligt? Højst sandsynligt.

Er det vigtigt at vide, at ens pen kan kradse, og at ens ord kan bide? Bestemt!

Sproglighed og indforståethed

Inde i sofaen sidder en mand og hans barn med en dyne. De snakker om dinosaurusser (enten en helt særlig slags dinosaurer eller en ganske speciel form for russer?), der gemmer sig under dynen sammen med trolden. Faren er babyen og barnet er faren. Babyen kan ikke hjælpe faren med at fange dinosaurusserne, så han får en pandekage istedet. Som han i øvrigt ikke må dele med hajerne!

Vi spiste abesmør i havregrynene til morgen. Abesmør stammer fra det amerikanske applebutter, som svigermor har knækket koden til opskriften på. Og norske klejner kan fra denne jul af ikke hedde andet en torskekegler, hvilket jo i virkeligheden giver så meget mere mening!?

På et punkt var jeg dog enig med Yndlingsmeteren alias Skrupsakken alias Sprogministeren. Der VAR svedende varmt i butikkerne i Roskilde i går, når man kom ind fra minus ti graders frost udenfor, så tager det ikke meget mere end et minut før sveden pibler frem under dun og uld. Så er det super med en kæmpe snebunke, også kendt som bakkEN, lige ved domkirken, hvor man kunne rutsche nedad 108 gange, mens forældrene igen fik kølet de dejlig varme tæer ned til under frysepunktet.

Der er dømt hygge og symbiose i det lille hjem i disse dage. Vi taler vores eget sprog nu, drikker spandevis af kaffe og ser pænt meget Ramasjang. Mellemdage kalder I det. Ok med mig.

Med Jevatasken i nakken og knæstrømper i kinaskoene

Kan du huske din første skoledag? Hvor du stod med Jevatasken helt oppe i nakken, fordi den var gabende tom og let som det nylon den var syet af. Og hvis du var pige, havde du måske, ligesom jeg, fået nye bløde kinasko, du kunne stikke de hvide knæstrømper ned i?

Sådan så jeg ud på min allerførste skoledag for 30 år siden:

Jeg har desperat forsøgt at printe alt det ud, jeg kunne finde på UCC’s intranet for studerende på læsevejlederuddannelsen, så min taske ikke ødelægger mine frisure i nakken i morgen, når jeg stiger på skoletoget til mit livs fjerde første skoledag.

Og der midt i printningen ser jeg det:

Sagde jeg, at det var læsevejlederuddannelsen, jeg skal starte på? Jeg må hellere se vejledningSfilmen godt igennem inden. Jamen, for H…… da!

Helt ærligt, skal jeg skrive en mail til dem og sige det? Altså jeg mener, det er da pinligt det der. Eller det bare mig?

(Du kan godt se det, ikke? Det er ikke bare mig, vel?)

Kold poesi #2

Virtuelt nedkølingsbeholderpoesi

Inspireret, udfordret og magnetiseret af Annes ordleg på Twittermagnets endte jeg med dette lille digt:

Vores eget køleskab er ligeledes overfyldt med kærlighedspoesimagneter, skønne linier og børnetegninger. Dem får I måske et indblik i en anden dag. Jeg gider med andre ord ikke finde kamera, usb-stik og energien frem og vil i stedet tage mig en middagsmorfar sammen med Manden og Skrupsakken.

Ses!

Udvid dit ordforråd

Dansk Sprognævn har lavet en liste over alle de nyregistrerede ord, vi har fået i det danske sprog, siden vi gik ind i år 2000. Og det er ikke så lidt, skal jeg hilse at sige.

Mange af dem giver sig selv, men der er også nogle lidt tankevækkende nogen imellem. Det er jo sådan med nye ord, at de er en af de bedste spejlinger på det samfund, de opstår i. Og det kan både give stof til eftertanke, undringer og små fornøjelige tilbageblik at kigge listen igennem.

Fx er ordene 'blog', 'blogging' og 'blogger' kommet til i den tid. For en blogger som mig, føles det jo som om det altid har eksisteret - også længe før jeg selv faldt i bloggerfælden (hey, kunne det været et nyt ord også? - bloggerfælden...smag lige på det, ikke?)

Ellers taler man pludselig også om:
'babykrak', 'chicklit', 'dotcomsyndrom', 'elevplan', 'at facebooke', 'halalhippier', 'miltbrandbrev', 'potterisme', 'sperm-hund', 'stavgænger', 'tredjehåndsrygning', 'yoyovægt' og 'ældrecheck'.

Jeg blev især nedtrykt over at vide at disse ord fandtes:
'liggedag', 'kærlighedsflygtninge' og 'forklædeydelse'.

Men til gengæld opstemt over disse nye ord:
'pauselån', 'blogosfære', 'kameramobiltelefon', 'powernap', 'pod-casting', 'fortællerslam' og 'velgørenhedsknap'.

Hvis I er i tvivl om betydningen af nogen af ordene, så slå dem op eller se flere på DR's hjemmeside, hvor hele listen er offentliggjort.

OG, læg så lige mærke til, at alle dem jeg nævnte er sammensatte ord. Så få det nu lært Danmark, ikke? Det ser ud til, at det er kommet for at blive og superstavning er det nye lilla i min verden :-)

Den danske sprog er en svær én

Vel hjemme fra danskundervisningen i Sømandskirken, må jeg simpelthen lige dele et par guldkorn med jer.

Først lektien til næste gang på fortsætterholdet. Et digt skrevet af chileneren Gonzalo Vargas:

Vi starter med LÅS, der i flertal er LÅSE,
men flertal af GÅS er GÆS - ikke GÅSE.
Vi taler om FOD - er der flere, si'r vi FØDDER,
men skønt vi siger FLOD, vi aldrig siger FLØDDER.
Er der EN, hedder det DEN, er der TO, si'r vi DISSE.
Hvorfor fa'en hedder PEN i flertal så ikke PISSE?

At flertal af MAND er MÆND - ikke MÆNDER
er svært at forstå, når en TAND bli'r til TÆNDER.
Og skønt et flertal af AND som bekendt hedder ÆNDER,
så hører man aldrig, at SPAND bli'r til SPÆNDER.

En anden mærkværdighed her til lands
i tredie person det er HAN, HAM og HANS.
Er det så sund logik - ja, derom spø'r jeg kuns
at man ikke om damer siger HUN, HUM og HUNS?

At SYNGE i datid på dansk er SANG,
men GYNGEs imperfektum er ikke GANG.
Og hvem kan forstå, hvorfor SPRINGE er SPRANG,
når BRINGE ikke i datid er BRANG?
Korrekt hedder datid af BRINGE jo BRAGTE,
hvor er så logikken, når man siger BAGTE
på basis af infinitiven AT BAGE?

Et andet eksempel: det hedder AT TAGE.
Det bøjes i datid ved, at man siger TOG.
...Skulle BAGE så ikke give BOG?
Når BRINGE er BRAGTE, skulle BAGTE være BINGE,
men så måtte RAGTE være datid af RINGE
dog RAGTE det findes på dansk faktisk ikke,
derfor må vi hellere la' spørgsmålet LIGGE.

Og så et klip, som en af pigerne havde med til hyggen på holdet:


(Jeg synes bare det er SÅ klassisk et eksempel på plat norsk humor, når det er bedst/værst. De er nu engang nogle tolle folk deroppe nordpå)

Læg dertil rugbrødsmadder med blåskimmelost fra Rosenborg og en frisklavet lagkage med knuste rutebiler (chokolademarengs). Så bliver den aften vist ikke meget bedre, og meget mere dansk for en dansker i New York.

Hvor mange?

Hvorfor siger vi HVOR mange og HVOR længe? Oversat til engelsk giver det jo fx ingen mening overhovedet: "where many" og "where long".

Ikke at "how many" og "how long" giver mere mening oversat til dansk: "hvordan mange" og "hvordan længe"?

Hvordan får jeg lige det forklaret til den amerikaner, der spurgte om det i mandags?

Nudansk ordbog forklarer det således:
- "Udtryk for at der spørges om el. henvises til mængden el. graden af noget: hvor gammel er du? Hvor meget koster den? Jeg ved ikke, hvor langt der er. Jeg har ringet, jeg ved ikke hvor mange gange. Hvor var det lækkert! Hvor længe bliver du?"

Det svar synes jeg egentlig ikke, jeg blev klogere af. Det forklarer jo ikke grunden til, at det bruges, blot AT det bruges i den sammenhæng.

Dansk for blinde eller multitasking?

Hvorfor er det, at vi danskere

• sidder og spiser
• ligger og sover
• går og vasker op
• står og kigger

Hvorfor er det vigtigt at vi får fortalt, at vi både ligger ned og sover? Hvorfor sover vi ikke bare?

Det undrede amerikanerne og jeg os lidt over i aften?

En inder dør

I aften i danskundervisningen skal vi bl.a. kigge på sammensatte ord apropos mit indlæg forleden. Inde på Fiduso.dk faldt jeg over en liste af de skrækeksempler, man kan opleve, når man deler at sammensat ord i to. Jeg har valgt nogle af de sjoveste ud, som jeg lige ville dele med jer her på bloggen:

En inder dør
Man kunne i en notits læse: 'Gammel brun inder dør', og så tænkte man at det var da synd, men måske havde han alderen til det - det viste sig dog at det bare var en inderdør som skulle afsyres.

Leder møder hver 14. dag
Det lyder som et ønskejob, hva'ba'? Desværre er det nu nok noget med at der skal afholdes møder for lederne hver 14.dag - såkaldte ledermøder.

Par forhold
Hvad er bedst - et parforhold eller et par forhold?

Sær udstilling
Der skulle laves en sær udstilling for en kendt kunstner, stod der i avisen. Mon ikke der skulle have stået særudstilling?

(se selv flere inde på www.fiduso.dk eller kom gerne med flere selv i kommentarer til dette indlæg)

En scrabbleudfordring

Jeg var så kæk at skrive sådan her i et tidligere indlæg her på bloggen:

"En anden favorit, som jeg ALDRIG kan finde modspillere til er Scrabble. Det er jeg til gengæld god til, og her gider jeg ikke engang at overveje at være beskeden eller noget der ligner. I ROCK at Scrabble :-D"

Den greb både Trine, DFO og Sebastian hurtigt, og Sebastians snilde har ligeledes fundet frem til en side på nettet, hvor afstand på tværs af både lands- og verdensdele ikke er nogen hindring. Så jeg er selvfølgelig med, nu hvor der endelig er nogen udover min tidligere kollega Mikael, der vil scrabble med mig. Det er pr. definition verdens bedste spil - og jeg er selvfølgelig verdens bedste scrabblespiller! Nu skal jeg så bare lige se, om jeg kan bevise det i kampens hede også...

Og så er det for øvrigt også et spil, der hylder evnen til at skrive sammensatte navneord korrekte - nemlig som ét ord, hvilket Suzy for nyligt skrev et formidabelt indlæg om på sin blog. Hvad er det lige der er så svært ved de sammensatte ord, som vi danskere er så gode til at lave ellers? På mit danskhold i Brooklyn, griner amerikanerne lidt af vores "søde" sammensatte ord som fx:

• Cowboybukser - ja, for jeans er da for nemt et ord, når nu alle ved at det er cowboys, der bruger dem mest! Og nå ja, piraterne der bruger "piratbukser". Begge folkefærd er nemlig rigt repræsenteret i lille Danmark.
• Vaskebjørn - hedder de det, fordi lige netop den type bjørn vasker sig lidt mere end andre bjørne - prøv lige at sige det på engelsk uden at grine - washing bear!
• Tennissokker - igen beklædningsgenstande er oplagte til sammensatte ord. Hvis dog så bare alle mænd kunne forstå, at netop den slags sokker er bedst til at spille tennis i og ikke andet!

Sammensatte ord er den hyppigste fejl ved prøven i dansk retstavning. Så lad os derfor lige sprede det glade budskab her til sidst i dette indlæg:

Ved substantiver
Når kun det sidste ord ændrer sig i en bøjning skal ordet stå sammen.

• Eks. 1: steppebrand - flere steppebrandE. Ordet steppe ændrer sig ikke ved bøjningen, - derfor ET ord.
• Eks. 2: Mundtligt manuskript - flere mundtligE manuskriptER - begge ændrer sig - derfor TO ord.

Reglen gælder også ved blandinger af danske ord og låneord fra fx engelsk, som "browservindue".

Ved adverbier (biord) og præpositioner (forholdsord)
Når præpostionen styrer noget, skal det skrives i to ord

• Eks 1. Drengen gemte sig bag ved huset (her styres huset- derfor to ord)
• Eks 2. Købmanden fandt flere varer ude bagved. (her er ingen styring - derfor ét ord)

Madro

Er dette en overfortolkning af ordet MADRO?

Da Maren Fik En Saks

Nu skal der tegnes. Det Forkromede Overblik lod sin modige handling gå ud over mig , jeg stakkel (ehem...læs: slet skjult stolhed) og spurgte mig, om jeg havde lyst til at prøve at tegne et par illustrationer til hans børnefortælling

Da Maren Fik En Saks

Og det vil jeg da! Jeg vil da være godt tosset at sige nej til sådan en udfordring. Nu har jeg aldrig lige tegnet sådanne tegninger før, men en gang skal jo være den første, og jeg er meget smigret og beæret over overhovedet at blive spurgt.

Jeg synes teksten er rigtig sjov, og den minder mig om en skøn sammenblanding af Louis Jensens underfundighed og Halfdan Rasmussens sprog. Der er også en snert af det, jeg elsker ved Poul Sørensens "Umenneskelig fristelse" - et kærligt tvist af ironi og rammende alvor på samme tid:

Lille Jan skal holde stigen,
Saa at Far sig plukke kan
Grene som gi´r Svirp og Svien
I et Birkeris til Jan.

Høj er Birken. Jorden haard.
Far blev niogtyve Aar.

(Så ka' han lære det, ham Jans Far. Ka' han nemlig!)

Den historie har jeg igennem tiden lavet mange billeder til inde i mit hovede. Måske skulle de også snart ned på papir...

Det er vorn og her er Mads

Som lovet, så kommer her den forklaring jeg har kunne snuse mig frem til i diverse ordbøger og hjemmesider på mit tidligere spørgsmål. Ikke mange af jer turde bevæge sig ud på tynd is med svar. Stående klapsalver for "Det forkromede Overblik", der sprang ud i det alligevel og for Anja der svarede på min Facebook profil, hvor jeg stillede det samme spørgsmål. Også hun er med i klapsalven for sit store vovemod.

Lad os starte med -vorn. Anja bragte i sit forslag endnu et ord med i baljen af ord der ender på -vorn: UVORN. Aaaah, det er også et godt ord.....

I følge Nudansk ordbog, så er ordet vist opstået ved sammentrækning af vorden, som er en forældet form af vorde, der betyder 'være/blive til'. Som i Helliget vorde dit navn (helligt skal dit navn være/blive til. Når vi så bruger det sammen med ord som pylre, brok og vakkel, så gør det for det første ordene til adjektiver i stedet for verber. For det andet, så synes jeg også det giver ordene en form for foranderlighed, som beskriver en forandring i den person eller ting, som man beskriver med ordene. Som siger man: "Du er vist ved at blive noget brokkende nu..." Den lange tillægsform (-ende) er i mine ører mere dømmende og fastlåst end den foranderlige verbaladjektivform (-vorn). Det står dog helt for min egen regning. Måske er jeg helt gal på den, så korriger mig endelig.

Ordet Skidtmads kommer fra et kortspil. (Ja, den havde jeg heller ikke lige set komme). HC. Andersen forklarer det faktisk i en af sine ordforklaringer til sine eventyr:

• 250.1-3 sorte Peer ... Skidt Mads] kortspil, hvori deltagerne passer og kaster kortene; den der tilsidst sidder med sparknægt, sorteper eller skidtmads, der ikke må parres med andre kort, er skidtmads eller sorteper.

Hvordan mon så Sorteper eller Skidtmads fik det dårligt undervejs? Jeg fortolker forklaringen, som man føler sig sat lidt ude af spillet, når man er småsyg = Skidtmads.

Ja, så blev vi så kloge!

Hvad er vorn og hvem er Mads?

Jeg kommer fra et sted i Danmark, hvor en stol kan være vakkelvorn og et menneske kan være både sludrevorn, pylrevorn, drillevorn og brokvorn. Ja, det er rent faktisk anerkendte danske ord, der kan findes i Politikens Nudansk ordbog:

vakkelvorn el. vaklevorn - adj. -t, -e

• (om en brugsgenstand) som står skævt på sine ben el. er så løst i leddene at det vakler ved brug = LEDELØS d en vakkelvorn stol · et vakkelvornt bord·
• (om en person) som ikke tager en beslutning = UBESLUTSOM d han er altid så vakkelvorn

Rent teknisk, så er det et verbaladjektiv, med -vorn som suffix (endelse). Men hvordan forklares -vorn?

Jeg er jo selvfølgelig ikke i tvivl om, hvad alle ordene betyder, det siger jo ligesom lidt sig selv, ikke? Men hvad vil det sige at være vorn? Er det en form for -agtig? Sådan lidt pylreagtig eller brokagtig? Altså at man agerer (jeg formoder at 'ag' i agtig, stammer fra agere) sådan lidt vaklende for eksempel? Nej, ikke helt, vel? For vorn har i mine ører en lidt negativ klang over sig udover at være beskrivende. Jeg kender for eksempel ingen positive ord, der ender på vorn...

Men hvor kommer det så fra, det vorn?

Og hvem er forresten den syge Mads, som alle sammenligner sig med, når de føler sig skidtmads?

Ja, nu bliver jeg altså lidt spørgevorn! (jeg har selv fundet svaret på vorn, og deler det gerne med jer senere, men nu skal I lige selv have lov at tænke lidt og lede rundt omkring. Måske dukker der bedre svar op, end det jeg selv fandt)

Ich bin der Lars

Her til morgen står min mand og messer en lille remse, som vi andre nynner en lille sang for os selv. Jeg har hørt ham sige den mange gange, men for første gang lytter jeg efter teksten og hører ham sige:

"Hallo, Ich bin der Lars. Ich wohne in der Hollenstederstrasse 19 in Elsdorf bei Hamburg. Meine hobbys sind rasen mähen und lesen."

Den første remse han lærte på tysk, fra den gamle tyske lærebog i folkeskolen. Tænk sig, at han husker det endnu!

Altså hvad vi ikke går og lagrer i vores hovede af unødvendig viden. Jeg selv har mine egen remse. Dog ikke helt så lærerig og lingvistisk, som min mands. Min kommer fra Radio ANR's (Alle Nordjyders Radio; tidligere Aalborg Nærradio) radioreklamer (den skal rappes i bedste MC. EJner stil, sådan lidt forøverbøjet, omvendt kasket og hængerøvsbukseagtigt):

"Og tænk, så sagde de, de gamle snøbler,
at de ville gi' MIG, nye smarte møbler.
Fra EC i Høøøørmested - HØRMESTED, hørmested, hørmested...."

Hvorfor hænger sådan noget ved?

Kælenavne

Jeg bruger ofte kælenavnet Sveske om min lille søn, og jeg elsker selv, når min mand kalder mig Sveske. Det er et af mine yndlingskælenavne over alle! Men forklar lige det til en amerikaner.
"I just love it, when my husband call me a prune". Det har på en eller anden måde ikke den samme klang over sig.

Omvendt så har amerikanerne et rigtigt sødt kæleord for deres kære: "Pumpkin". Når jeg hører det, tænker jeg sådan en lille sød lækker sag. GRÆSKAR giver mig sjovt nok ikke helt de samme associationer!

Hverken svesker eller græskar er i sig faktisk ikke særlig flatterende at blive sammenlignet med. Enten er man en lille rynket slimet fedtet oversød indtørret blomme, eller også er man en fed orange hårdhudet frugt, der oftest ses med lynende øjne og et ondskabsfuldt smil!

Det må være ordlyden, blødheden og sødmen i ordenes melodi, der har gjort dem til kæleord på trods af ovenstående karakteriseringer. Pumpkin lyder så sødt, friskt og frejdigt, og Sveske er bare sådan en lille tutte nuttet lækker én. Ikke sandt?

Fakstiks

Kender du det, at der ét ord, som når man skriver det på computeren ALTID kommer forkert ud af fingrene?

Mit ord er fakstiks...nej faktisk! Jeg får altid sneget det ekstra s ind og på mærkværdig vis byttes der altid rundt på s og k til sidst....vildt irriterende faktisk!

Hvad er dit ord?

Hvorfor hedder det æbleskiver?

...når der hverken er æbler i, og de ej heller er skåret i skiver?

I dag har jeg fået testkørt mit nye æbleskivejern, og når man skal lave 100 æbleskiver, så har man god tid til at stå og fundere over sådanne store spørgsmål i livet. Jeg fandt selvfølgelig svaret til jer og ikke mindst mig selv:

Navnet æbleskive kommer af, at de tidligere blev lavet ved, at man dyppede et stykke æble i mel og æg og bagte det i smør på en pande. Senere begyndte vi så at bage æbleskiver som i dag - uden æbler. I Frk. Jensens kogebog fra 1901 står der dog:

"Når æbleskiverne er bagte på den ene side, kan der, forinden de vendes, lægges enten lidt æblegrød, et stykke kogt æble eller rabarberkompot i hver."

I Sønderjylland er det fortsat almindeligt at fylde sveskemos i æbleskiverne. Denne traditionelle æbleskive er således i familie med tyske Förtchen og ad den vej med Berlinere, også kendt som Berliner Pfannkuchen. (Kilde: http://da.wikipedia.org/). Igen skal de kære sønderjyder have deres svesker indover og vende. Hvad er det med de sønderjyder og sveskerne? Kan vi få en god forklaring på det også?

Jeg kan forresten varmt anbefale Karolines opskrift på æbleskiver. De er da helt fænomenale!