Jeg havde jo forpligtet mig på at gøre et eller andet modigt i dag, og jeg tog faktisk handling allerede i nat kl. 3 minutter i 12, så egentligt var det i går. Jeg snød lidt og tyvstartede.
Jeg sendte ligesom Trine en email. Min var dog ikke helt lige så følelsesladet og familiær. Men kan derimod få store konsekvenser for min nærmeste fremtid. Jeg søgte et job. Ikke bare et hvilket som helst job, men ønskejobbet. Rent faktisk er det tredje gang, at jeg søger et job på netop den arbejdsplads, og alligevel tog jeg chancen i går og sendte min tredje uopfordrede ansøgning afsted til dem. Tredje gang er lykkens gang!...tror jeg på.....nu... De andre to gange har brikkerne bare ikke passet sammen, men det gør de nu. Nu er der ingen grund til, at jeg ikke skulle kunne få det. Det kan jeg mærke. Hvis ikke jeg får det, så er det fordi, det ikke er ment sådan, og så er det også ok. Så er der sikkert noget andet i vente for mig. Men chancen skulle tages. Jeg får det i hvert fald ikke, hvis jeg ikke søger det. Sådan tænkte jeg kl. 23.57 i nat, da jeg trykkede på SEND!
6 kommentarer:
HURRA for dig!
Mod er en underlig størrelse, ikke?
Hvis man ikke kaster sig ud i at vove pelsen ind imellem, bliver man så klogere eller bare ældre??
Du er sej, jeg håber det lykkes for dig. Og ellers kan du bryste dig af at du i hvert fald ikke er én der gir op uden kamp!
Kh Trine
Tillykke, krydser fingre for dit mod giver bonus...
Hilsen Rikke;)
Krydser alle fingre næxd lænxdnl .c.ucdfæu ndxzæø-. Men må nok heller vente til jeg er færdig med at skrive?
Tak for de krydsede fingre. De hjalp!
Min modige handling kommer først i dag: Kære AB (Jeg ved jo ikke hvad du rigtig hedder - og jeg går ud fra at du ikke er døbt AB?) Jeg har skrevet historier. Længe. Børnebøger, men de mangler billeder... Hmm måske har du gættet hvor jeg vil hen? Jeg kan jo se du kan tegne (og jeg kan lide det jeg ser), og så var det jeg tænkte; ville du ikke nok læse en af mine historier (http://overblikket.blogspot.com/2009/02/da-maren-fik-en-saks.html), og så se om du får nogle billeder i dit hovede, og evt. på din blok/blog? I første omgang ville en eller to illustrationer være sjovt at se. Det behøver ikke være rentegnet, farvelagt og plakatmateriale i første omgang...
Nu skal du høre min plan. Den vilde, den plan jeg arbejder målrettet mod at virkeliggøre, men som finanskrisen arbejder målrettet for at forhindre: Jeg trykker bøgerne selv. Jeg har undersøgt diverse internettrykkerier, og fundet ud af at hvis jeg sender det til trykkerier i USA, kan det gøres for det halve af hvad det koster i Danmark, med ISBN-nummer og hele pivtøjet.
Derefter vil jeg lave højtlæsnings-sessions på alle de skoler jeg kan komme i nærheden af, og selvfølgelig have et lager af bøger med til salg.
Hmmmm. Jeg er langt fra målet. Det eneste jeg har er historierne, men illustrationer, startkapital, kontakt til trykkeri, om de kan trykke æ, ø og å i USA, indsigt i skatte-/importregler, fridage til at promovere, er ikke helt på plads endnu. Men det kommer!
Har du lyst til at være med?
hmmm har læst denne kommentar igennem 5-6 gange nu, og nu trykker jeg send!
DFO - Ja, jeg er med! Har svaret dig på din blog også :-) Hvor er du sej...og modig! Jeg er vild med teksten om Maren og saksen.
AB
Send en kommentar