Skal/skal ikke?

Jeg har rodet med en ny blog. Det vil sige, det er den samme gamle Fra hovede til pen, men nu i en ny udgave og på en anden platform. Wordpress selvfølgelig.

Jeg er træt af Blogger og den sidste fadæse med slettede indlæg og tre dages lukketid gjorde det ikke bedre. Desuden har jeg allerede www.billedguiden.dk liggende på WP, så jeg kender til systemet og kan rigtig godt lide det.

Men så er der hele det nostalgiske ved at have været ved Blogger i så mange år og have opbygget netop denne blog i deres design. Mit ur kan jeg fx ikke tage med. Jeg elsker det ur. Skal jeg gå all the way, som jeg gjorde med billedguiden, og installere det på eget domæne, som jeg har købt, eller skal jeg bare køre det i wordpress.com, hvor det er mere skrabet med designet, men til gengæld kan op og køre nu og her?

Og egentlig burde jeg jo bare i stedet skrive den eksamensopgave færdig, hvilket jeg vil gøre fraaaaaaa NU af!

Ses!

På'en igen

Det er den tid igen, hvor der ligger en eksamensopgave, der desværre ikke skriver sig selv. Der er ikke nogen afgrænset periode denne gang, så meget desto sværere for mig at tage mig sammen til at få skidtet lavet. Men der er jo en deadline og sådanne har det med at komme krybende nærmere og nærmere inde under huden på én, indtil man til sidst enten klapper computeren sammen og siger "Oh well, det nåede jeg ikke!" eller man letter panisk og manisk gentager for sig selv"Fuck, fuck, fuck, det er jo lige snart den 18. maj, og jeg har ikke skrevet mere end to sider. JEG.MÅ.I.GANG!"

Jeg valgte den sidste dør og her sidder jeg nu. Ottendeklassen er i praktik i denne uge, og Mac'en og jeg deler et ømt øjeblik med Mulvad, Arnbak, Roe, latten og honningmelonen inden det store slag igen skal slås i Worddokumentets forunderlige tidsbobbel.

Selvdisciplin har aldrig været min stærke side, og jeg må konstant mindes om at holde fokus. Hvis ikke du husker mit skærmbillede fra sidste opgaveslag, så kan du finde det HER. (Og nej, man kan ikke se skærmbilledet, når man sidder på Blogger og blogger...)

Rykkerskrivelse anno 2025

Hvornår tør vi stå ved det vi er og kan?

I dag kan man læse DR's hjemmeside, at Danmark åbenbart har fået lange blikke fra det amerikanske undervisningsministerium. Det viser sig at, i følge amerikanerne, så kan danskerne noget som de gerne vil lære af. Vi kan skabe kreative og løsningsorienterede unge mennesker, der kan samarbejde.

Jeg linkede til artiklen fra min Facebookside og fik en rigtig god kommentar fra en god dansk veninde, der i dag bor i USA og har sine børn i amerikansk skole. Hun pointerede nogle ting ved den amerikanske skole, som hun fandt bedre end det hun havde oplevet i den danske. Og jeg er slet ikke uenig med hende i, at der er fordele og ulemper ved begge systemer. Jeg vil endda gå så langt til at sige, at begge systemer højst sandsynligt er de bedste for de to forskellige kulturer, de nu engang er en del af. Med andre ord, den danske folkeskole vil sikkert ikke holde en uge i USA og vice versa.

Jeg har selv været elev i den amerikanske folkeskole og kan se mange, rigtig mange endda, gode sider ved den, som den danske folkeskole ikke magter. Og jeg kan se mange dårlige sider ved den, ligesom jeg kan ved folkeskolen. En af de ting, jeg ikke synes er noget for DK at se op til er hele testsystemet. Jeg bryder mig ganske enkelt ikke om den måde at måle hverken børn, læring eller undervisning på og jeg tror ikke på det. Det rammer noget i mig og i mine personlige værdier som menneske. Menneskelige og faglige egenskaber kan i min verden ikke måles eller standardiseres.

Noget som jeg synes vi kan lære meget af i DK fra USA er derimod alle deres efterskoleaktivitetsprogrammer og deres fokus på at gøre skolen til en fast ramme for helheden i børnenes hverdag. Det gad jeg godt have mere af i DK. Det tror jeg ville skabe børn, der havde større selvværd, større tilhørsforhold til deres skole og større ejerskab over for den skole, de var en del af. Det savner jeg meget i den danske folkeskole.

Min kommentar til indlægget i avisen går på, at jeg synes det er mærkværdigt, at et af de skolesystemer, som vi i den grad pt. læner os op af i DK, i hvert fald i forhold til standardiseringer, testsystemer og faste curriculummer, omvendt kigger i vores retning for at se, hvad det er vi gør, som skaber kreative og løsningsorienterede unge mennesker.Jeg tror, det vi kan i DK i forhold til at være kreative, samarbejdende og nytænkende udspringer af et system, der netop IKKE er bundet op på at svare rigtigt eller forkert, men derimod på at tænke selv og udtrykke sig derefter. Og ja, det er så et vurderingsspørgsmål i eksamenssituationer, som den enkelte lærer skal være kompetent nok til at kunne udføre, og heldigvis har vi Fælles Mål og et godt censorkorps til at hjælpe os med den opgave, så alle børn så vidt muligt bliver behandlet lige.

At vi på den måde hele tiden ser naboens græs som grønnere undrer mig. I stedet for at stå ved det, vi har og kan og derved også fokusere på at forbedre netop det, skal vi hele tiden sammenligne os med de andre og prøve at gøre lige som dem. Da jeg læste på seminariet for 12 år siden var det New Zealand, vi gerne ville ligne. Så var det finnerne, der var vores idoler i en periode, det var vist lige efter PISA-rapporten, hvor de scorede pænt højt i Finland, og nu er det så systemer, som det amerikanske, der er let målbart og derved sammenlignligt i det store verdensbillede. Og I ved jo godt, at vi er med i den der verdenskonkurrence, ikke? Husk det nu!

Jeg er ikke i mod, at vi lærer af hinanden og lader os inspirere af andres måder at gøre tingene på. Men jeg er imod, at man ikke kan se skoven for bare træer og at man ikke giver tid til at lade tiltag, idéer og nytænkning vokse og gro, før man er videre til den næste misundelsesværdige grønne græsplæne.

Overspring #9 - Lyd- og e-bøger til dig, helt gratis!

Der er gratis lyd og bogstaver lige for næsen af dig. Og jeg skal gerne agere den glade Julemand, der spreder budskabet videre. Især fordi jeg selv er superhøj af supertætpåfærdigopgavejubel. Og jeg deler selvfølgelig gerne ud af både jubel og min kærlighed til bogens verden. Hvilken bedre måde egentlig at fejre endt opgaveskrivning om læsning på, end ved at smide flere læseoplevelser ud i verden?

P4’s gratis lydbøger

Ann-Thérèse gav mig dette tip forleden, som jeg bare må dele videre:

P4 skriver:

P4 giver lytterne 4 gode lydbøger ganske gratis, og du kan selv være med til at bestemme hvilke. Hver uge kan du stemme om lydbøger i en ny genre. Den lydbog, som får flest stemmer kan downloades i weekenden. Frem til 2. december kan du stemme på krimier. Klik på billedet for at komme direkte til P4’s side.

Rosinantes ebogspakkekalender

Rosinante skriver:

Lad dig overraske og glæd dig til en god bog hver dag i december - helt frem til juleaften. Med Rosinante&Co Pakkekalender kan du hver dag mellem kl. 13 og 17 downloade dagens boggave lige ned på din e-reader eller iPhone. Se allerede i dag, hvad der gemmer sig i pakkekalenderen. De første 100 der pakker op får dagens bog - helt gratis. Klik på billedet for at komme direkte til Rosinantes side.

God læselyst!

Overspring #8 - Fokus

Ser du, overspringet ligger ikke i at have fokus. Så havde jeg jo ikke siddet her og skrevet. Overspringet ligger i at have brug for at blogge om at have fokus, når det man egentlig burde gøre var at bevare sit fokus – på opgaven.

Jeg er næsten færdig med at skrive. Og nu starter den fordømte proces at gennemlæse. Jeg skriver netop om det med at førskrive, processkrive og omskrive, og selv om jeg skriver, at det er en meget Meget MEGET MEGET vigtig ting for eleverne at processkrive, så er jeg altså helt ærligt ikke selv særlig god til det. Måske fordi jeg aldrig selv har lært det. Jeg lærte at produktskrive. Derfor kunne man sidde i den sene aftentime dagen før afleveringen og skrive på et produkt, der skulle afleveres. Og det gik godt med det. If it ain’t broke, don’t fix it…right? Eller noget.

Nå, men jeg ved jo godt, at i sådanne større opgaver, som denne er, så må man jo både førskrive og processkrive og alt det lir, men hold nu op, hvor jeg synes det er kedeligt. Jeg er mere til den del med at finde på – og så skrive dét. Og så aflever!

I morgen er det heldigvis slut og så skal jeg tilbage til Otendeklassen og al den herlighed det medbringer af processkrivning, julegejl og sneboldskampe. Jeg glæder mig.

Billedet herover er ellers mit nye tapet på computeren. Jeg har hentet det HER, hvis du også skulle have brug for noget til et minde dig om at holde FOKUS!

Overspring #6 - Hjernevasket

Jeg skriver og læser

om at skrive og læse,

for at kunne skrive og læse

om at skrive og læse.

 

Vi skrives og læses ved.

Overspring #5 – Bullshit Bingo

Jeg er alene hjemme bortset fra det sovende Børnesår, og jeg arbejder. Skriver som gjaldt det livet. Tæppet på gulvet varmer mine fusser, iPhonen holder forbindelsen med omverdenen, den franske nougat holder mig i live sammen med vandet og bh’en røg allerede i morges under metodeafsnittet. Sådan et afsnit kan skal eddermanme være stramt.

Nu skal I altså høre om en fantastisk leg, hvis man går til mange møder. Jeg ved, jeg har et par lærere som læsere, og de kan i hvert fald bruge denne leg til noget. Den hedder i al sin enkelthed Bullshit Bingo og du kan læse mere om reglerne her, hvor jeg har fundet en dansk udgave.

Jeg plejede at spille det med to af mine kolleger på min gamle arbejdsplads og det gjorde helt sikkert de til tider lidt langtrukne møder en hel del mere spændende. Man skal fx kun 2½ side ind i min opgave, før jeg har bingo, hvilket fik mig til at tænke på dette vidunderlige spil til at starte med. Læs bare anmeldelserne sidst på den linkede side. Det er Thumbs Up hele vejen rundt.

God fornøjelse

Overspring #3 – Engage me!

Det er faktisk en helt god dag at være hjemme og skrive på.

Jeg sidder på min pind på vores kontor. Mand og barn ser Stor & Lille i soveværelset. Bøgerne er linet op. Den bærbare sat i stik og åbnet. Jeg har hele dagen foran mig til at skrive skrive skrive.

Og hvilken bedre måde at blive inspireret fra start til en dag, der står i pædagogikkens tegn end ved at se DETTE. Jeg er engaged!

God dag derude i sneen.

Overspring #2 – endelig i gang!

Det er torsdag aften, halvandet døgn efter jeg fik udleveret min eksamensopgave, som jo er en ugeopgave a.k.a. 7 dage minus 1½ dag nu, og jeg har nu endelig fået skrevet det meste af min indledning. Skrupsakken er puttet efter endnu en sygedag herhjemme, nu med feber og grim hoste oven i hatten – og tryk på begge ører ifølge lægen. Der har vi nemlig også været i dag. Og vi har været på apoteket efter antibiotika, klorhexidin og næsedråber. Og i gågaden og prøve Postmand Per-bilen. Og i Legekæden for at vise mor, hvad man ønsker sig i fødselsdagsgave og julegave. Og trukket en kæmpehoppebold fra automaten. Lidt frisk luft gjorde godt for os begge må jeg dog erkende.

Den time mellem 13 og 14, hvor han sov lur føltes det som om, at jeg kun lige nåede at tænke tanken “Min eksamensopgave…”, da jeg igen hørte de udhvilede bare størrelse 26’er trippe hen over køkkengulvets fliser. Så det er selvsagt ikke meget opgave, jeg har fået skrevet eller for den sags skyld tænkt i dag. Heller ikke i dag.

Men nu sidder jeg her og jeg er i gang. Og jeg overspringshandler kun fordi, jeg lige skulle finde den afsluttende rapport, om det projekt min artikel beskriver, på www.videnomlæsning.dk og derfor måtte åbne Explorer og dermed min startside – ici! Men jeg er hurtigt videre. Det skal jeg. For jeg har fat i noget lige nu, og jeg kan mærke, at jeg faktisk tror på det nu. Det gjorde jeg ikke i nat kl. 2, da jeg lå vågen og vendte og drejede mig efter at have været inde ved et vågent klynkende brændende barn. En handling der tog 15 minutter, men holdte mig vågen i 2½ time på grund af tankespind, usikkerhed og stress over hele situationen, der mildest talt stinker. Men nu er jeg i gang. Fik jeg sagt det? Og det går helt godt. Så jeg er smuttet igen. I kan finde mig over på Viden om Læsning, hvis I vil mig noget. Det er mig med snottet hængende og hånden på øret. Nå, fik jeg ikke nævnt, at jeg selv har det herreskidt. Must have slipped my mind.

Ses!

Overspring #1 (af mange) – Børnesårsflugten

Jeg er jaget ud af mit eget hus af et sølle børnesår, der har sat sig godt til rette på Skrupsakkens hage, hvor det sidder og hoverer overlegent over dets evne til at bringe selv den mest organisatoriske småbørnsfamilie ud af kurs. Flyvende Farmors Udrykningspatrulje trådte til i morges og vogter pt. over Børnesåret, så lige nu sidder jeg på skolens læsevejlederkontor og gemmer mig bag et gardin, i et optimistisk (naivt) håb om at kunne finde en eller anden form for fokus på den eksamensopgave, der ligger ved siden af mig. Opgaven som jeg trodsede det snetrafikkaos, nattens to centimeter sne havde forudsaget i hele København og Nordsjælland, for.

Men det er nu. At jeg har en uge til at skrive mit bud på 12 gange 1300 anslags meningsfyldt analyse og vurdering af skriftsprogsforskning og –undervisning. Gisp!

Jeg spår at dette indlægs titel bliver en større serie af flere.

Jeg spår også, at jeg er nødt til at finde et andet sted at flygte hen end her ved vinduet ud mod skolegårdens snekaos, hvis jeg skal være heldig at finde blot en enkelt fornuftig tanke inde i hovedet om skriftsp…øh, hvad var det nu, det var?

På vejen hjem fra Nørrebro kørte jeg gennem Islev og slog et smut forbi en god kop kaffe og nogle halvglemte bygninger.

På én gang et vemodigt gensyn med en tom lukket skole, der kunne være fyldt med ildsjæle, innovation og skabertrang, men som nu blot ligger ubrugt hen, og samtidig et kig ind i en spillevende Ungdomsby, der heldigvis stadig er fyldt med energiske sprudlende kreative mennesker og varme gensynskram til mig. Det var et gensyn med det arbejdsliv, jeg forlod, da vi flyttede til USA, og det slog mig på køreturen derfra, hvor meget energi de 15 minutters besøg havde sprøjtet ind i mig. Måske var det tanken om den sjove opgave, som jeg pludselig havde sagt ja tak til. Måske var det duften af det gamle “bageri” og de nybagte brød, de havde lagt i ovnen. Eller måske var det bare krammene…

Nå, skriftsprogsforskning…det var det, jeg kom fra, ikke?

Vigtige tanker om kreativitet, uddannelse og intelligens

Jeg så denne video ved DFO i dag, og ikke blot er det Graphic recording at it's finest (som jeg falder i svime over), men det er også virkelig virkelig VIRKELIG godt formuleret:

Jeg er nysgerrig. Hvad er dine tanker om den folkeskole regeringen forsøger at skabe lige nu?

Med Jevatasken i nakken og knæstrømper i kinaskoene

Kan du huske din første skoledag? Hvor du stod med Jevatasken helt oppe i nakken, fordi den var gabende tom og let som det nylon den var syet af. Og hvis du var pige, havde du måske, ligesom jeg, fået nye bløde kinasko, du kunne stikke de hvide knæstrømper ned i?

Sådan så jeg ud på min allerførste skoledag for 30 år siden:

Jeg har desperat forsøgt at printe alt det ud, jeg kunne finde på UCC’s intranet for studerende på læsevejlederuddannelsen, så min taske ikke ødelægger mine frisure i nakken i morgen, når jeg stiger på skoletoget til mit livs fjerde første skoledag.

Og der midt i printningen ser jeg det:

Sagde jeg, at det var læsevejlederuddannelsen, jeg skal starte på? Jeg må hellere se vejledningSfilmen godt igennem inden. Jamen, for H…… da!

Helt ærligt, skal jeg skrive en mail til dem og sige det? Altså jeg mener, det er da pinligt det der. Eller det bare mig?

(Du kan godt se det, ikke? Det er ikke bare mig, vel?)