Done!

Fem minutter i lukketid i Pakhuset i går blev hun færdig. Nu er jeg hjemme igen, møgtræt og med plukveer, men også mæt og fyldt med indtryk og udtryk. Og min sigtende kvinde her, hun kom i glas og ramme. Skal hun sælges. Tjaa...måske. Vil du købe hende?

- Posted using BlogPress from my iPhone

Hvad hjertet er fuldt af, løber hånden over med

I går tog Skrupsakken og jeg en hyggestund med sprit og vand. Jeg elsker at sidde ved spisebordet sammen med ham på den måde, hvor vi tegner og snakker om alt og ingenting. Fx fortalte han mig for 117ende gang om, da han faldt ned fra taget forleden, hvor han blev jagtet af dinosauren. Heldigvis landede han på en pude og han slog sig slet ikke. "Det  er fordi jeg er stor. Ikke også mor? Det er fordi jeg er storebror snart. Og så skal jeg lære babyen at spille musik og at tegne biler." Jeg sværger, at det ikke er noget, vi har sagt til ham, at han skal, men hans treårige hovede og livlige fantasi kører for fulde kanoner for tiden og vi får fortalt de vildeste historier om dinosaurer, Spidermænd, Supermænd, bamser og alt derimellem.

Stregerne viser vist tydeligt, hvad der fylder i vores hoveder og hjerter for tiden:

Skrupsakkens streger:

En grøn bil med lækre fælge.

En af yndlingsbamserne.

Jeg blev overrasket over, hvor meget mere bevidst hans streg er blevet. Og der var ingen tvivl fra hans side om farvevalg til begge tegningerne. Det var en bevidst ung mand, der satte streger på papiret.

Og mine streger:

Portræt af en livlig Skrupsak den 31. juli 2007

Portræt af en rund lille Truntepige den 27. april 2011

Det startede ud med Anders Lund Madsen...

...og så blev det lidt uhyggeligt. Så selv om Anders forsvandt i mørke øjne og dystert blik, så synes jeg alligevel I skulle have tegningen på bloggen.

Som jeg skrev i kommentaren til mit sidste billede, så er det altid det sværeste at tegne personer, som I kender i forvejen. Mest fordi jeg undervejs i billedet glemmer at kigge på motivet og lader tegningen tage sit eget liv. Og således blev Anders Lund Madsen en flamsk rigmand med hang til mord på letlevende damer i stedet for den halvskøre aftenshowsvært han i virkeligheden er.

Hvad er Daffy så sur over?

Den var næsten for oplagt Sandra! Undskyld at det hverken blev til Lars eller Pia i denne omgang.

Forude venter en forårskåd Anders Lund Madsen. Mon jeg har nok sprit til to gange vild mandlig hårpragt i træk?

Dameben

Den første udfordring var fra Fie, og hun skulle da have noget, der var alt andet end fedtfrit og gerne med lidt sus i skørterne, ikk'! A little bit like Flo :-)

Har du også idéer til, hvad jeg skal tegne, så følg linket foroven eller klik på fanen: "Hvad skal jeg tegne" og kom med din idé i kommentarfeltet.

Hvad skal sprittes?

Jeg har vist en gang eller to sagt noget med, at jeg kan tegne alt. Lad det komme på en prøve.

Jeg kan ikke finde på noget at tegne, og jeg savner at tegne. Så nu laver jeg en Giro 413, hvor alt, hvad I ønsker bliver tegnet i den nævnte rækkefølge som indlæggene kommer ind i. Så skriv, hvad du mangler at se foreviget i sort sprit. Du kan nævne alt fra mærkelige ting, mennesker, dyr, steder eller links til et helt særligt billede. Giv los!

Mine eneste krav er, at det er sobert, dvs. ingen pornografi eller andet dirty lir. Vel! Behave! Og så er jeg ikke ovenud vild med personlige billeder af børn og kæledyr. Lad os tage skridtet videre end det, ikk'!

Ok, shoot...

Jeg har også fået is, marmelade og energidrik...

...og jeg mener stadig det samme om Fairtrade:

Kvinde i sprit

Det er sjovt, hvordan man kan være rusten i at tegne krop. Og hvordan man lige skal cykle et par sider eller syv frem i blokken, før man finder balancen og overskuddet til leg frem. To timer er alt for lidt, men her er lidt af det der kom ud af det:

Og selv om jeg sagtens kunen være blevet siddende to timer mere, så er jeg også gennemborende træt nu. Efter den fulde koncentration og fokuseren er hjernen brugt op. Det er tid til seng og søvn. Godnat derude.

En aften med en nøgen dame

Lige om lidt kører jeg til Lundtofte for at tegne nøgenhed. Planen var egenligt en nøgen mand i Valby, men der er for langt at køre. Også for en nøgen mand.

Jeg glæder mig. To timer alene kun mig, papiret, stregerne og tuscherne. Det er alt for længe siden sidst. Hende her er fra 2003 og lavet i kul, længe før jeg fik smag for sprit:

Mange bolde i luften

Jeg blev køresyg af at tegne dette billede. Og det er meningen, det skal være mig der jonglerer. Hvis jeg ikke engang kan tegne en jonglerende mig uden at blive svimmel, er det måske ikke så mærkeligt, at jeg også bliver lidt småsvimmel og træt af at VÆRE en jonglerende mig?

Godt, det snart er weekend!

Pinocchiotider

Kan du også nogen gange mærke din næse vokse, som du snakker?

 

“Som når du kan mærke løgnen vokse, som du siger den højt. Jo flere gange du siger den, jo større og mere indviklet bliver den. Og pludselig en dag bliver den så stor, at du selv er begyndt at tro på den.” Sådan nogenlunde ordret hørte jeg en rødhåret klog dame udtale sig i aftes.

Der bliver, for tiden, skrevet meget i blogland om Julia Lahmes nye bog “Sandheder fra en løgner”. Og dette indlæg bliver et af de mange i rækken. Hvis der er noget den kvinde kan, så er det noget med markedsføring og branding. Fantastisk idé at invitere sine bloglæsere med til sin book launch og på den måde gøre opmærksom på sin nyudgivelse. Jeg tænker: Genialt!

Jeg var selv derinde. Inde på Café Royal på Amagertorv, både fordi jeg læser Julias blog dagligt, og fordi hun er et menneske, jeg holder meget af personligt også. Og jeg glæder mig til at læse denne nye bog fra hendes hånd. Jeg har ligesom mange andre haft stor glæde af både “Hvor lagde jeg babyen” og “Hvad ved præster om SORG?”, som hun også har skrevet. Den sidste havde jeg både glæde af personligt, da min kære bedste døde, og jeg har også delt den med en anden veninde, som stod midt i sin egen store sorg og manglede ord.

Hvad er kendetegnende, for mig, ved Julia, er hendes integritet og ligefremhed. Og da jeg skimmede bogen igennem i aftes, inden jeg lagde mit trætte hovede på puden, anede jeg allerede den samme integritet og ærlighed i bogens sider.

Jeg kender Julia og bakker hjertens gerne op om hendes projekter, ligesom jeg oplever, at hun bakker op om mine, men hvor ville det være dumt af mig at lyve om en bog, der netop handler om at lyve, synes du ikke? Så lige så snart jeg har tygget mig igennem bogens krakelerede glansbilleder skal du få min bundærlige mening om den. På æresord!

Forandring

Social kapitalisme i BINO

Jeg er på weekendkonference med Danmarks Lærerforening i dette hus:

En konference, der handler om, hvordan vi lærere bliver bedre til at Gribe Arbejdsglæden. Og indtil videre har jeg valgt at gribe:

• sove-længe-glæden (fra 6.09 til 7.30 er en himmel til forskel)
• spise-den-mad-andre-har-lavet-til mig-glæden (unghanebryst står sjældent på menuen derhjemme, når jeg kokkerer)
• enkeltværelsesglæden (hvor der er stille, heeeelt stille)

Jeg lover, at jeg nok skal komme til det med arbejdsglæden også. Men lad mig nu bare lige nyde det elementære først, ikke?

Og nå ja, så tegner jeg jo selvfølgelig alt det kloge, vi hører om:

Min dag som BINO

Pædagogisk rådsmøde om OPBAKNING:

BINO = Billednoter

Noget, der skal blive til noget mere

Jeg fornemmer, at hende her gemmer mere end en tushstreg kan rumme. Hendes tørklæde alene burde emme af farver, som kontrast til hendes monotome livløse blik. Ikke?

AB goes Amio

Den 1. august slår Amio dørene op for alle deres butikker, hvor du vil kunne svælge i håndlavede lækre ting til dig selv, dit barn, din kæreste, din hund, din bolig og dine vægge. Især væggene vil jeg gerne hjælpe dig med, så jeg er også hoppet med på Amiobølgen:

Min butik hedder Billedmageren, og du vil der kunne købe en del af de tegninger, jeg har udstillet her på bloggen samt nogle af mine malerier.

Jeg glæder mig til at kunne linke jer direkte videre til butikken, men indtil videre må I nøjes med screen dump’et herover og et link til Amio’s forside.

Gæstetegner på bloggen

Jeg har hentet hjælp udefra til indholdet på bloggen i dag og fået en gæstetegner til at bidrage med et par streger:

Gæstetegneren siger selv, at han hedder Dygtig Dreng Nicolaisen. Han er fra den generation af kunstnere, der er født efter årtusindeskiftet, nærmere betegnet slutningen af 2007, og hans udtryk er primært præget af det intuitive og naive.

Jeg synes personligt at han er genial – intet mindre :-)

At tegne på tavlen

I dag tegnede jeg denne tegning på tavlen i Tredjeklassen. Læs mere HER om hvorfor.

Baby, you can drive my car

Gud, hvor jeg savner en af de lyshårede mænd, der sidder og ser på racerbiler i mørke i Frankrig lige nu.

Nye muligheder

Noget fik mig til at male denne dreng i dag:

Det kan være at ting virkelig bare altid sker for en grund og at jeg endnu engang får det bevist. Det kan det – måske!

Og speaking of... Jeg fandt den mest forunderlige video i går på YouTube om børns kreative potentiale. Du kan se den LIGE HER!