Et sørgmodigt farvel

Det kan være hårdt at skulle sige farvel til julen og alt det der hører med til den. Jul er jo nisser, som kan blive ens rigtig gode venner. Og jul er gaver, overraskelser og spænding. Jul er gæster og besøg og familie. Folk der gider dig. Og elsker dig.

Jul er nærvær i en boullionterning.

Det har denne jul i hvert fald været hos os. Og da jeg pakkede nisserne og julerierne sammen idag, fik jeg pludselig en hulkende dreng i mine arme. Han var ulykkelig over at se sine elskede nissevenner ryge på loftet, hvor der jo er både mørkt og uhyggeligt. Og tanken om, at det smukke træ skulle tømmes for alle sine små glimtende beboere og smukke skinnende kugler var toppen af ulyksalighederne.

Jeg havde virkelig ikke set den komme, og vi var begge temmelig overraskede over Skrupsakkens reaktion. Han græd og han græd, og var helt utrøstelig, indtil vi nænsomt puttede nisserne under deres dyner (køkkenrullestykker) i kassen, så de kunne gøre sig klar til en god lang lur på loftet, hvor de i øvrigt synes, der er vildt hyggeligt at være.

Og jeg må indrømme her i den sene aftentime, at jeg faktisk også selv er lidt trist over julens afslutning. Lige så meget, som jeg nyder at have mine stuer ryddede, lyse og frie igen, lige så meget savner jeg allerede de stunder julen har bragt os i år. Jeg savner faktisk at opleve den igennem ham og hans umiddelbare glæde. Så jeg kan egentlig godt forstå ham og hans sorg. Han ved jo ikke, hvad der venter nu. Efter alt det hyggelige og spændende. Efter hele festen er slut, hvad kommer så? Hvad kan overhovedet leve op til de oplevelser, vi netop pakkede ned i flyttekasserne? Det er jo kun os voksne, der kan tænke de ti skridt videre og dermed samtidig glæde os til de lysere tider, der er på vej og til det rene julefrie hjem, som ikke er indhyldet i konstant rødt tusmørke.

I morgen er det endnu et farvel. Et farvel til 2010 og heldigvis også et goddag til det nye år og alt hvad det har med sig af oplevelser til os. Vi tog hul på glæderne i aften og brændte et par stjernekastere af ud af terrassedøren, mens vi råbte GODT NYTÅR. 2010 har mindet meget om den jul vi lige har pakket ned. Det var været et stille år, hvor vores lille familie har fundet roden i det danske igen. Hvor brikkerne er faldet lidt på plads i mit arbejdsliv og nye muligheder har åbnet sig for mig. Det har været et godt år. Og samtidig et år, hvor jeg mistede et af de smukkeste mennesker, jeg har kendt. Men også det var godt. Alligevel. På sin egen måde. Selv om savnet er stort. Stadigvæk.

Må I alle få et godt og lykkebringende nyt år.

Sproglighed og indforståethed

Inde i sofaen sidder en mand og hans barn med en dyne. De snakker om dinosaurusser (enten en helt særlig slags dinosaurer eller en ganske speciel form for russer?), der gemmer sig under dynen sammen med trolden. Faren er babyen og barnet er faren. Babyen kan ikke hjælpe faren med at fange dinosaurusserne, så han får en pandekage istedet. Som han i øvrigt ikke må dele med hajerne!

Vi spiste abesmør i havregrynene til morgen. Abesmør stammer fra det amerikanske applebutter, som svigermor har knækket koden til opskriften på. Og norske klejner kan fra denne jul af ikke hedde andet en torskekegler, hvilket jo i virkeligheden giver så meget mere mening!?

På et punkt var jeg dog enig med Yndlingsmeteren alias Skrupsakken alias Sprogministeren. Der VAR svedende varmt i butikkerne i Roskilde i går, når man kom ind fra minus ti graders frost udenfor, så tager det ikke meget mere end et minut før sveden pibler frem under dun og uld. Så er det super med en kæmpe snebunke, også kendt som bakkEN, lige ved domkirken, hvor man kunne rutsche nedad 108 gange, mens forældrene igen fik kølet de dejlig varme tæer ned til under frysepunktet.

Der er dømt hygge og symbiose i det lille hjem i disse dage. Vi taler vores eget sprog nu, drikker spandevis af kaffe og ser pænt meget Ramasjang. Mellemdage kalder I det. Ok med mig.

Julekalender/design/kunst

Efter 24 dages spænding og forventning blev t-shirtkalenderen endelig færdig, og jeg og Skrupsakken er mildest talt helt vilde med resultatet. Mit yndlingsmotiv er den lille sorte mand i øverste venstre hjørne og hans er den grønne bil lige nedenunder. Vi voksne fik også lov at lægge vores streger i designet på de dage, hvor tegnegejsten ikke var på det højeste. Det gjorde bare processen sjovere, synes vi alle.

  

Helt klart en sikker decemberting igen næste år. Om den så skal købes eller konstrueres selv, det må tiden vise.

Lettere klattet

Julefrokosten i går efterlod os lettere klattet her til morgen. 17 voksne og fire børn i en stor sammenbragt gryde, med svigere, papper og bonusser som hovedingredienser. Der var, som altid, rundesang med Kronborgvalsen, gamle arbejdersange, Stakkels Jim og Mariehønen Evigglad. Der var Linedance med svigermor, amokdans til Runrigs Loch Lomond med storebror og tøsedans til Dollys Jolene med svigerinderne. Der var Mummeøl, portvin, rødvin, snevejr, børn med røde kinder og mange varme kærlige familiekram. Der var stik til sidebenene og velmente diskussioner. Dybe snakke og højlydt latter. Der var faktisk alt, hvad man lige behøver sådan en 2. juledag. Og lidt til.

Og i dag stod brunchen herhjemme med lillebror og Millen på ristede pølser, skrammelæg, klatkager og Bjergkøbing Grand Prix. Der er dømt middagslur for alle i huset, og jeg sneg mig i stilheden mellem husets dybe snorkelyde til en lille stund med bloggen.

Mmmm, klatkager er altså en overset spise i risengrødens højtid.

Vil du også prøve, så gør sådan:

3 skefulde mel blandes med 3 skefulde mælk. En god tallerkenfuld risengrød blandes deri sammen med 2 æg. Tilsæt en skefuld sukker, en teskefuld vanille og en teskefuld kardemomme. Steg dem på panden i margerine og server med syltetøj, kanelsukker eller sirup.

En blød landing

Det har været en blød dag. En blød landing efter en dejlig juleaften.

Blød sne udenfor vinduerne. Bløde maver. Gaver, der nydes i det bløde.

Bløde kys og kram. Dyner.

Marcipan og bløde burgerboller. Syning af bløde filtsmåkager. Blød musik i højtaleren, der nydes i The Sweet spot. Bløde godnatællinger og –fortællinger.

Den perfekte mellemstation i det der Jul. Glædelig blødhed til jer alle.

I aften var det mig

Jeg har lige oplevet en situation fra den anden side af bordet.

I aften var det mig, der var moren, der lagde pakker i barnets futsko ved døren, mens han sov.
I aften var det mig, der var moren, der listede omkring med nissens risengrød og lod som om jeg ikke så pakken i mine egne futter.
I aften var det mig der var moren, der næsten ikke kunne falde i søvn, fordi hun var så spændt på at se barnets reaktion i morgen, når skålen med grøden var tom og futterne fyldte med pakker.
I aften var det mig, der opdagede, at jeg var moren til den store dreng, der kunne tegne rigtige mennesker med arme, ben og fingre og forstod alt det der med jul, gaver og nisser 100%.



Tænk, i aften var det mig. Jul kan være magisk.

Jeg bor i et træ

Julegiveaway - Kan du godt lide gratis kunst?

Så klik på den gule klat:

Ssssshhhh…..nisserne har været her

Og vores nisser er så heldige, at de har hjælpenisser fra nær og fjern. Fra det kolde nord til den bakkede midtvest og helt over til Whiskeybæltet i øst. (Halleluja for bedsteforældre!…men sig det ikke til nogen!)

Nu glæder jeg mig bare til min yndlingsmeter vågner i morgen tidlig og ser dette:

Aber natürlich, Flo!

Flo efterlyser billeder af vores stand på Julemarkedet i Pakhus 16. Og det skal hun og I andre da få. Har I forresten været omkring Flo’s nye diner? Det er helt klart et af mine nye stamsteder ligesom hendes gamle diner var det. Thumbs up, Flo!

Der er flest af perlerne, som Anne havde lavet. Og da jeg gerne ville tage billederne uden blitz er et par af dem desværre blevet lidt rystet. Men I skal da have kigget alligevel.

Julies Libertyposer:

Madbaren, hvor man gerne måtte betræde grønkålene. Vi havde konstant den søde grønkålsduft i næseborene blandet med duften af lækker nykværnet kaffe fra kaffebaren. Skønt spot vi stod på.

Og kaffelufferne:

Jeg har for øvrigt hørt rygter om et lignende forårsmarked, også organiseret af de to kreative ildsjæle Karlsson og Albers.

Jeg spår at strikkede uldflyverdragter bliver næste års flagvimpler

Hvis det sker, så vil jeg officielt skrive trendspotter på mit CV. Og jeg smider jo ikke om mig med sådanne skarpe forudsigelser uden at have belæg for det. Sagen er, at jeg har været til et meget trendy (udtales trææændi’, da det var i Ooo’ense) julemarked og jeg er topinspireret nu.

Der var så mange lækre ting i standene. Der var de smukkeste unikke håndlavede glasperler. Det var i den stand jeg stod i.

Der var også nogle helt igennem lækre sirlige Libertyposer. Det var også i den stand jeg stod i.

I det hele taget, så var den stand, jeg havde fået lov til at nasse mig ind i nok markedets mest unikke stand. Vi havde alt fra uldstrik til papirstraner til kaffeluffer. Jeg solgte kun ét par luffer. Jeg har valgt at give glasperlerne skylden for dette. De stjal simpelthen showet. Næste år laver vi en bod med kaffeluffer alene, så skal I se løjer. Det bliver så stort! Og luffet.

Og så havde vi hygge og morskab. Vi grinede rigtig meget i vores stand, mest fordi vi selv synes vi var så sjove. Men også fordi det er nemmere at holde varmen, hvis man griner meget. Det er tankevækkende, at noget kan være så varmt og så koldt på én gang. Og når man fryser, så er pulsvarmere altså ikke nok. Om de så er strikket i nok så meget lækkert uld, så havde jeg altså til sidst behov for en uldstrikket flyverdragt til voksne, og det ville være helt fint med de der små perler hist og pist, for at holde varmen. Med sne allerede i midten af november, ser det ud til at det ikke er en helt dum vej at tænke, hvis man vil ind på markedet med noget helt nyt og uprøvet.

Men ja, årets trends i blogland viste sine tydelige tegn på julemarkedet i Pakhus 16. Der var mange ugler, flagvimpler, pulsvarmere, 70’er sengetøjsbørnetøj og Libertylækkerier. Der var også nytænkning i organisering af julemarkeder, lækker loungemusik, gode italienske vine, Mødrehjælp, keramikæstetik, yawnbombing og god økokaffe. Hvis der kommer en 2er, 3er og mere er jeg helt sikkert at finde i pakhuset igen.

Jeg skulle have været der i dag også, men jeg fik hjemve. Hjemve efter den lune hule og de varme drenge- og mandekrammere, der er der. Vintertiden har fået mit indre hulemenneske frem, og jeg kan mærke at det trygge og nære trækker i mig ellers får melankolien overtaget. Det er pudsigt, for jeg har aldrig mærket manglen på lys før i mit humør, men denne vinter har ramt mig lige i solar plexus. Måske det er hjemstationeringen fra de sydligere himmelstrøg sidste år, der rammer mig nu? Jeg stemmer i hvert fald for, at der falder noget mere sne, som kan lyse det grå og triste lidt op indeni og udenfor.

Og jeg siger jer bare, at den krammer jeg fik af ham den lille i min hule (der vist for øvrigt har vundet sig en omgang børnesår over weekenden…JÆJ!) varmede mig mere end alverdens strikkede uldflyverdragter kunne gøre.

Vi ved hvor Julemanden er

Han ligger og sover i en “Hemnes”seng i IKEA i Taastrup. Vi så ham der i lørdags. Se selv:

Shake it up baby!

Glædelig jul til jer alle. Jeg håber anden smager fortrineligt og den ikke er for næbbet.

Her i huset fejrede vi lillejuleaftensdag sådan her:

To år, og allerede down with the moves. Hvordan skal det ikke ende?

Julefred, julesne, julehygge og julelys

Strikkecoachen, alias min mor, og min dejlige papfar er kommet til huset. De valgte heldigvis at køre den lange vej fra det nordjyske til det sjællandske i går, og derfor kunne vi i dag starte juleferien sammen i sneen. Og se lige, hvem der gemte sig derunder. Hvem skulle have troet at der skulle være en så godmodig gemyt inde i den frygtelige snestorm alle har talt om hele dagen?

Og selv om det blev hurtigt mørkt, så ved vi heldigvis godt, at nu er lyset på vej igen fra i dag af, og måske derfor nød jeg endnu mere at gå rundt i det hvide i mørket og nyde lysene.

Konfektrus

Da jeg var lille havde vi altid en småkagedag og en konfektdag i december. To dage, hvor sukkerindtaget i den grad oversteg de anbefalede doser, men hvor det blev opvejet af lige antal doser af julehygge, familiestemning og nærvær. Min mor lavede de voksnes konfekt. Dem med rosinerne, sprutten og mandlerne i. Mine brødre og jeg sad ved spisebordet med julevoksdugen og lavede de farverige barnlige stykker med frugtfarven og metalformene. Der blev lavet højtbelagt smørrebrød, biler og blomster i marcipan.

For at det skal være rigtig jul i mit hjem, skal der altså derfor være både tofarvede småkager og konfekt i lange baner. Og i søndags startede konfektrusen så. (Jeg har efterfølgende lagt opskrifterne ind så I kan lade jer inspirere)

Marcipankugler med chokolade og mandler:

Opskrift: En rulle marcipan, der rulles i små kugler. Kuglerne dyppes halvt i smeltet chokolade (mindst 70%), sættes på en plade og trykkes let flade med en smuttet mandel. De er så enkle at lave, og de smager fantastisk af det de er: marcipan, chokolade og mandler.

Marcipanpakker med rosin i cognac og nougat:

Opskrift: En rulle marcipan deles i to lige store dele, som rulles flade, ca. 3mm tykke. (Det kan anbefales at rulle marcipanen ud mellem to stykker pålægspapir, så skal man ikke skrabe det af bordet bagefter.) 2 dl. rosiner blendes let med 4 cl. god cognac. Det æltes sammen med en pakke blød nougat og smøres ud mellem de to plader marcipan, så der dannes en sandwich. Det stilles på køl, til det er stivnet lidt, og skæres derefter ud i små firkanter, der dyppes i mørk chokolade (mindst 70%) og pyntes med hvid chokolade. Jeg har foldet et stykke bagepapir til en tragt og på den måde malet bånd på pakkerne.

Chokoladesnebolde med marcipan blandet med kaffe og japansk whiskey, drysset med hvide chokoladeflager:

Opskrift: En rulle marcipan æltes med 3 skf. stærkblandet pulverkaffe/espresso. Styrken af kaffen kan justeres i forhold til, hvor meget gerne vil have dem til at smage af kaffe. 4 cl. whiskey (behøver ikke være japansk, det var bare den vi havde, som for øvrigt er virkelig god!) æltes også i og blandingen bliver lidt blød og smattet. Den rulles til små kugler, som dyppes helt i mørk chokolade (mindst 70%) og med det samme drysses med hvide chokoladeflager. Flagerne fåes ved at rive chokoladen på den grove side af et rivejern.

Og resterne, som der altid er, endte med rosiner i mørk chokolade og mandler i hvid chokolade.

Senere samme dag fældede vi juletræet, som nu står spændt og venter ude i kulden på at det skal blive lillejuleaften, så det kan komme ind og blive smukkeseret med minder.