Black Business

DR2 har i tre afsnit fulgt tre vidt forskellige initiativer i det afrikanske forretningsliv. Det tredje program kommer i morgen aften kl. 23 og det handler om Thor Thorøe, som jeg omtalte i et tidligere indlæg her på bloggen.

Han var manden bag Paradiskæden her i Danmark, og han har i det seneste halvandet år arbejdet på at starte det første kommercielle stormejeri i Mozambique.

Thor har taget de store skridt og har taget sin familie med sig for at lave det han brænder for og for at gøre en forskel i en verdensdel, der trænger til økonomisk stabilitet og optur. Det har jeg enorm stor respekt for.

Vi andre, der vælger at blive hjemme med fødderne trygt nede i andedammen kan selvfølgelig også gøre en smule. Landsindsamlingen for Afrika på lørdag har sat et enormt fokus i diverse medier på kontinentet og i skolen har vi samlet ind ved at gå lange ture med eleverne. Det er Dansk Skoleidræt, De Danske Børnebiblioteker, Ramasjang og LEGO, der står bag dét initiativ. På min skole alene fik jeg overtalt 368 personer til at gå 1324 km, der i alt udløste 1324 kr. fra LEGOs bankbog til Det Nye Afrika. Er du også på en skole og gik I også en tur for Afrika? Eller støtter du på anden vis?

Fairtrade med kunst

Det er ikke kun mad og lækkerier man kan få med Fairtrade-mærket på. Også kunst bliver solgt som en del af en mere retfærdig handel.

SE MERE HER

En retfærdig byttehandel

Hvad vil det sige at lave en retfærdig byttehandel mellem mennesker? Hvordan er man sikker på, at begge parter er tilfredse, og hvad eller hvem stiller parameteret for at retfærdigheden er sket fyldest? Er det nok, at dem der bytter noget, begge er tilfredse med resultatet af byttehandlen? Også selv om den ene ikke ved, at den anden relativt set, i forhold til det samfund han kommer fra, har fået en merværdi på det firdobbelte? Er uvidenhed en uundgåelig del af en retfærdig byttehandel?

Et eksempel: Bonden i Sydafrika tænker at 5 kr. for et kilo af hans kaffebønner er en storslået pris, og han føler sig glad, rig og retfærdigt behandlet efter handlen. Købmanden i Danmark, tænker, at det var da fantastisk billigt for kaffebønner, som han normalt skal betale det firdobbelte for ved sine andre forhandlere. Han føler, han har scoret kassen og samtidig gjort en sydafrikansk mand glad og rig. Er det ikke retfærdigt? Ingen føler sig jo snydt eller uretfærdigt behandlet. Tværtimod. Eller burde købmanden have fortalt bonden, at hans bønner er meget mere værd, og at han burde sælge dem til en højere pris og derved ville kunne bidrage til at skabe en større økonomisk sikkerhed for sig selv, sin familie og sit lokalsamfund?

Min papbror sidder lige nu i Sydafrika og fortæller bønderne dernede, hvad de kan gøre for netop at sikre sig selv og deres samfund bedre økonomisk. Han arbejder med et projekt, hvor de bønder bliver mere bevidste om den rigdom den vestlige verden har at tilbyde for deres lækre produkter, og han brænder i den grad for sin idé. Han er vant til at arbejde med mælkeprodukter og fik for nyligt godkendt sit mejeriprojekt i Mozambique. Om 8 måneder står det første kommercielle mejeri i Mozambique klar til at levere produkter til den hungrende befolkning. Det er bl.a. ildsjæle som ham, der gør at vi får retfærdige byttehandler.

Men han og andre ildsjæle kan ikke gøre det alene. Så når den internationale verden står sammen og beslutter sig for en fælles mærkeordning, der støtter op om retfærdige byttehandler og samtidig oplyser os forbrugere om det arbejde, så begynder det at rykke. Især hvis vi forbugere, som jo i den sidste ende er dem der skal smide de ekstra kroner for bondens kaffebønner, bakker om retfærdigheden.

Hvad får vi til gengæld? Smagsoplevelser, medmenneskelighed, verdensomsorg og stof til eftertanke?

Læs mere her på Fairtrades hjemmeside, hvor det fælles internationale mærke uddybes meget bedre end jeg formår at gøre her i mit korte indlæg.

Og ja, jeg har fået den lækreste kasse fra Urtekram med figner, kanelsmåkagehjerter, kaffebønner, vanillepulver og andre lækre ting, for at skrive dette indlæg. De spurgte pænt og jeg tøvede ikke med at sige ja tak! (Og de kanelsmåkagehjerter…nammenam!)

Og ja, det er forfærdeligt nemt for mig at sidde og skrive positivt om, at man skal købe disse produkter for at hjælpe den 3. verden, når jeg selv har fået dem gratis sendt med posten og leveret til døren. Og sandheden er, at jeg har mindst lige så svært ved at efterleve det i det daglige, som du sikkert har. Men jeg prøver, og hvis jeg ved at skrive dette indlæg kan øge vores fælles bevidsthed bare en lille smule for Fairtrade, så napper jeg gerne den mulighed med i købet. Det for mig alene, er en retfærdig byttehandel.

Hvis du nu alligevel har en halvtredser, der ligger og brænder hul i lommen

Så tag den op og smid den herind:

Jeg kan ikke andet end bakke om en fest, der ene og alene har til formål at varme hjerter. Derfor arbejder jeg nu på noget på et lærred, der er stærkt inspireret af denne tegning:

Noget, du kan vinde på HJERTEBLOGGEN, hvis du nu alligevel lige har en halvtredser, der ligger og brænder hul i lommen.

Dette er årets allerbedste idé, og jeg er så stolt af, at kunne være med til at bakke om den. Og det vil du også være. Det kan jeg bare mærke! Så kom…

Jeg blev ringet op og mindet om at give

Her til aften blev jeg ringet op af Mødrehjælpen. Måske kan du huske, at vi sidste år var en del bloggere, der støttede deres juleindsamling? Det kan du også gøre i år. Klik på gaven herunder og kom direkte til Mødrehjælpens egen side for julehjælpen:

Årets juleindsamling går først og fremmest til julehjælp til trængte børnefamilier, som søger julehjælp hos Mødrehjælpen. Kommer der flere penge ind, end der er berettigede julehjælpsmodtagere til, vil pengene gå til langsigtet støtte og rådgivning, der kan hjælpe familierne med at få løst de bagvedliggende problemer. Og sidste år fik de simpelthen så mange penge ind, at de var i stand til at hjælpe alle de familier der søgte.

Nu mangler de hjælp igen. Både til julehjælpen, men også på et mere langsigtet plan. Derfor ringer de op til alle os, der har støttet dem tidligere og beder os om at støtte dem fast. De mangler penge til at hjælpe kvinder og børn, der har været udsat for vold i hjemmet, og til at hjælpe enlige unge mødre i gang med en uddannelse.

Hvis du lige som jeg, godt kan se det fornuftige i at yde den hjælp på en mere fast basis og ikke kun her i den søde juletid, så klik på billedet herunder og kom direkte til Mødrehjælpens egen side:

Du kan selv bestemme din månedlige medlemsydelse og som fast medlem får du deres medlemsblad 4 gange årligt.

Så hvad siger I derude? Skal vi igen i år slå os sammen og hjælpe de kvinder, der har brug for en ekstra hånd? Smid både julegaven og pigerne på din blog og link videre til Mødrehjælpens side. Sammen kan vi måske gøre en forskel for en mor og hendes børn. 

Jeg elsker, når folk får gode idéer!

Klik på billedet for mere information.

Flere af dem, tak!

Om uretfærdighed og om at gøre noget ved det

Jeg kender en pige, der er to år gammel. Hun er tre en halv måned yngre end Skrupsakken. Hun er født næsten samtidig med, at han blev døbt. Hun kunne med andre ord ligeså godt være mit barn. Det er hun ikke. Hun kunne også være dit barn, men det er hun nok heller ikke. Hun er derimod meget syg, og i dag modtog vi en mail fra hendes far med en to måneders status på hendes behandlingsforløb på Rigets afdeling for kræftramte børn. Og jeg er simpelthen så trist indeni på deres vejne, for den mail var virkelig godt skrevet af en far, der var dybt bekymret for sin datters fremtid og samtidig havde han overskud nok til at informere alle os pårørende, venner og bekendte om vilkårene ved behandling af leukæmi i høj-risiko-gruppen. Det var en barsk fortælling om uanede mængder af medicin, bivirkninger, søskendesorger og umenneskelige vilkår for en lille familie, som jeg er virkelig glad og rørt over, at han tog sig tid til at sende til os på trods af tristheden. Jeg er glad for at få et indblik i deres helvedestid, så jeg bedre kan forstå, føle og fornemme det, de oplever lige nu. Og alligevel forstår jeg ingenting eller i hvert fald kun brøkdele. Jeg fornemmer dog smerten tydeligt i hver eneste linie, han skriver. Og jeg føler mig meget meget magtesløs og helt forfærdelig ked af det, hvilket nok også kun er en brøkdel af det de selv føler.

To måender er gået siden vi fik beskeden, og vi har ikke gjort noget, ikke handlet, andet end vi har tilbudt vores hjælp uanset hvad det måtte være. Men inderst inde ved vi godt, at de slet ikke har overskud til at være dem, der tager kontakten og beder om hjælpen. Men hvad gør man som ven i sådan en situation? Hvordan støtter man bedst? Vi fik hjælp til dette fra familien selv, da faren i mailen sendte os et link til Foreningen Cancerramte Børn, som har lavet en vejledning til pårørende og venner til et cancerramt barn:

Den fik jeg utroligt meget ud af at læse. Og den satte noget i gang i mig, som handler om at gøre noget. Vi, her i huset, er i gang med en personlig ting til familien, som jeg holder for mig selv og det private rum. Men det, jeg gerne vil dele med jer og gerne vil bede jer om at hjælpe mig med, er at støtte dem, der hjælper det lille barn og mange andre børn lige nu. Jeg tænkte, at med den skare læsere jeg dog har, på trods af at dette er en mindre blog, så kan vi dog alligevel gøre en lille forskel. Især, hvis du vælger, efter din donation, at linke til samme indsamling fra din blog også. Blogland plejer at være hurtige til at sprede de gode budskaber.

Man kan altid støtte Kræftens Bekæmpelse, hvilket jeg selv gør, når de laver indsamlinger. Og fordi jeg har støttet dem ofte, har jeg i dag i stedet lavet en donation til Foreningen Cancerramte Børn, som hjælper børnene og deres familier på et andet niveau end KB. Deres formål kan du læse ved at klikke på linket, men kort fortalt handler det om at give disse børn, som under behandlingen er meget isoleret fra resten af verden på grund af smitterisiko, gode oplevelser, socialt samvær, leg og glæde i en ellers forfærdelig tid. Det er en forening, der lige nu kan hjælpe vores venner og deres lille datter på en måde, som vi ikke selv kan.

Du kan støtte dem på flere måder:

Som støttemedlem - Ved at betale 150,- kr om året kan man blive støttemedlem. Beløbet indbetales til foreningen på Bankkonto 2344 2551 586 610, med angivelse af navn og adresse. Anfør venligst at beløbet drejer sig om støttemedlemskab. Støttemedlemmer får tilsendt foreningens nyhedsbrev.

Som firmastøttemedlem - Firma og andre erhversorganisationer kan tegne et firmastøttemedlemskab.
Det koster 2.500,00, som indbetales på Bankkonto 2344 2551 586 610, med angivelse af firme og adresse.
Anfør venligst at det drejer sig om et firmastøttemedlemskab.

Ved at donere pengegaver - Penge kan indbetales på Bankkonto 2344 2551 586 610, eller sendes som check til foreningens kasserer : Lone Høstmark, Astrupvej 69, 2700 Brønshøj, eller til formanden : Jan Johnsen, Karlslunde Strandvej 56, 2670 Greve.
Foreningen Cancerramte Børn er godkendt efter ligningslovens § 8A, således at man på selvangivelsen kan fratrække pengegaver op til 14.100,- kr. De første 500,- kr er dog ikke fradragsberettiget, så det maksimale fradagsbeløb vil være 13.600 kr.

På forhånd tak til jer alle. Hvis du vil hjælpe mig og dem og alle de andre børn, vil jeg være dig utrolig taknemmelig.

Og hvis du skulle undre dig, så...

...ja. Jeg fik også en blomst i morsdagsgave. Og blomsten var købt HER!

Kære mor, papmor og svigermor

Jeg skriver dette indlæg til jer, for at fortælle jer, at I ikke får nogen blomst fra os på Mors dag på søndag. Grunden til I får indlægget i dag, er så I ikke tror, at det bare er fordi vi har glemt at ringe til Interflora (det er sket før, det ved vi jo alle). Det er heller ikke ment som et udtryk for, at vi ikke holder af jer, sætter pris på jeres kærlighed eller er helt enormt taknemmelige over at have jer som grundpiller og rollemodeller i vores liv.

Kære alle tre. Vi elsker jer!

Og vi vil ønske for alle børn i verden, at de måtte have bare én så dejlig mor, som vi er heldige at have gange tre. Derfor får I ingen blomst.

Vi har nemlig valgt at donere alle blomsterpengene til Maternity Worldwide, som er en organisation, der bl.a. arbejder med at nedsætte mødredødeligheden i Etiopien.

“Årets indsamling går til at udbrede Maternity Worldwides arbejde til 40 nye landsbyer i Etiopien. Arbejdet består i økonomisk støtte til fødselshjælp, oprettelse af kvindegrupper, uddannelse af lokalbefolkningen i prævention, sundhed og faresignaler i forbindelse med fødsel, mikrolån til kvinder, uddannelse af lokalt sundhedspersonale samt medicin og udstyr.”

Nu er én af jer jo kun MIN rigtige mor, som i den der har født, opfostret og elsket MIG tålmodigt gennem hele mit liv. Selv om vi sidder i hver sin ende af landet, er vi nu tættere på hinanden geografisk og personligt end vi har været i mange år. Jeg forstår nu din ængstelige tone, når du ringede til min veninde, for at tjekke om jeg var ok, fordi du havde hørt en ambulance i kvarteret. Jeg forstår dit stolte tårevædede ansigt, når du kiggede på en af os tre, der færdiggjorde et mål eller på anden vis gjorde os fortjente til din overstrømske følsomhed. Jeg forstår den frustration og det ønske om at vejlede os den rette vej, dine vrede ord kom fra, når du irettesatte os eller fortalte os, at vi havde irriteret dig og gjort dig gal. Og jeg hører dine ord, dine tonationer, dine følelser i mine egne ord. Nu er jeg jo selv mor. Derfor.

Og så får man alligevel noget for sin ihærdighed. Maternity Worldwide har nemlig allieret sig med kunstneren Olafur Eliasson (det er ham med vandfaldene i New York) og du vil derfor få et kunstværk lavet af ham specielt til denne lejlighed som screensaver. Jeg har selv installeret den på min skærm og de tusindvis af små ildfluer er faktisk rigtig smukke i de stille pauser. Kunst og teknologi i en lykkelig omfavnelse. Mere moderne, let tilgængeligt og interessant bliver det ikke i mine øjne.

Så på forhånd: Glædelig Mors Dag alle tre og alle I andre dejlige mødre jeg kender derude.

(Jeg tror aldrig, jeg før har været i SÅ god tid med Mors dag. Det kan jeg takke Undrende Anne for, som allerede for et par dage siden ledte mig med på idéen. Hun er for øvrigt udover at være en fantastisk mor selv, også en formidabel skribent. Du kender hende formodentlig allerede, Hvis ikke, så læs med fra nu af!)

Alle børn har ret til en god jul

Julia sendte mig en mail i aftes, som jeg straks måtte støtte op om. Hun opfordrede os alle til at linke videre til Mødrehjælpens hjemmeside, så vi kunne sprede det glade budskab de har der. De har nemlig gang i en stor juleindsamling.

Pengene fra årets juleindsamling går først til julehjælp til de 800 børnefamilier, som har søgt julehjælp hos Mødrehjælpen i år. Skulle de samle flere penge ind end der er julehjælpsansøgere til, går pengene til støtte og rådgivning af familierne resten af året.

Det er sådan nogle indsamlinger, som jeg kan mærke går ind under huden på mig. For tænk sig, at vi har børnefamilier i Danmark, som ikke har råd til at holde en god og hyggelig jul sammen. Jeg ser jo nogle af disse børn hver dag i skolen, og de sidder der og gemmer sig, når der skal samles ind til kalendergaver i klassen. For de ved godt, at de 30 kr. kommer til at udløse et suk fra mor i stedet for et: "Nej, hvor hyggeligt." Det at holde en god jul med alt hvad det indebærer af knas, gaver og ekstra god mad er noget jeg selv alt for ofte kommer til at tage for givet. Tværtimod føler jeg nogen gange stress over at SKULLE nå alle de ting. Og ikke et øjeblik slår det mig, at der er nogen der ikke har muligheden for alle disse dejlige ting i denne ellers mørke tid. Man er så opslugt af sit eget, ikke? Og så netop nu, hvor vi kaster penge ind i butikkernes kasseapperater er der vist ingen der mærker om der lige ryger en 100lap afsted til Mødrehjælpen også.

Vi har givet vores støtte her fra Ølstykke. Vil du ikke også være med? Så klik på pakken til højre her på siden. På forhånd tak fra mig og Skrupsakken.

Er du bare en lille bitte smule kreativ?

Og vil du gerne gøre en god gerning?

Så strik en babyhue og red et barn!

Så enkelt er det: Læs mere om Red Barnets projekt HER. (der er bl.a. begrænsninger på, hvilket garn, der må bruges pga. brandfare).

Men hey, det er da næsten uartigt at lade være, ikke?