Jeg bor ikke i en betonverden, og jeg er er ikke omgivet af grå højhuse, men jeg bor i et nogen gange alt for nydeligt velplanlagt nybygget villakvarter, hvor det er nøje bestemt af Lind og Risør og kommunen, hvordan tingene skal se ud. Det skal nemlig helst være ensartet, symmetrisk og mest af alt nemt at holde.
Nu er det sådan at jeg synes det er lidt kedeligt og trist at se på. Se fx dette stykke græs uden for mit hjem, eller dvs. græslignende ukrudt.
Historien lyder, at den tidligere ejer af vores hus faktisk tog resterne af sit rullegræs og lagde det ude på dette område, se det kom til at se flot og sammehængende ud. Det ville arkitekterne dog ikke have, så han blev pænt bedt om, at tage sit rullegræs af igen og lade de professionelle afgøre, hvad der skulle ske med området. Det gjorde de så, og nu er der vokset lidt tilforladeligt græslignende ukrudt på, som jeg ikke kan lade være med at gå og irritere mig lidt over. Havde der dog så bare været nogle flotte ukrudtsblomster i det.
Så i dag skulle det være. Forklædt med blandede anemonefrø, havehandsker (man skulle jo nødigt efterlade fingeraftryk) og en lille skovl sneg jeg mig ud i formiddagsdisen.
Det er det mest sikre tidspunkt at bedrive civil ulydighed i et villakvarter, da alle er på arbejde på dette tidspunkt. Det er dog vigtigt at ramme de få minutter der er mellem postbudet kører sin rute, skraldebilen henter skrald og dagplejemoren putter til formiddagslur, men jeg havde nøje timet og tilrettelagt det med dem alle. Jeg havde dog overset den vigtige detalje, at manden med kirkebladet også kører rundt om tirsdagen, men han lovede, at han havde tavshedspligt og at det blev mellem ham, mig og Gud. Og hey, det kan ham den store deroppe da ikke være uenig med det her, vel?
Så nu er der ikke meget andet at gøre, end at sætte sig ned og vente på forårets komme og glæde sig over at se sine kriminelle gerninger blomstre i fuldt flor.
Ej, vil du ikke nok lege med? Smid en kommentar til indlægget her og fortæl mig om det på din blog. Vi har jo alle et sted, der er en øjebæ for os, og som vi lige kunne forskønne lidt med et frø eller et blomsterløg. Kom nu, hva'. Eller du tør måske ikke? Du vil jo godt have din rokokopude, ikk' Mulle?