Undervurder aldrig en morfar!

De sidste mange uger har mildest talt foregået halvt i søvne for mit vedkommende. Og da jeg oven i søvngængeriet har døjet med en frygtelig madlede, begge dele satte ind ved 16-tiden hver dag, har vores aftensmad båret temmelig meget præg af livretten: Andres mad. Når man knap nok kan overskue at skulle tage ingredienserne ud af køleskabet, for blot at opdage, hvis man gjorde det alligevel, at man nærmest brækkede sig ned i dem, fordi kyllingefileten fik det til at vende sig i maven, så er det altså så som så med lysten til at kokkerere og derefter spise aftensmad. Derfor har take out stederne her i byen og omegn haft kronede dage samtidig med, at vi har inviteret os selv på mad ved kære familiemedlemmer i nærheden. Og rugbrød er slet ikke værst. Vel?

Jeg var også træt i starten af min første graviditet og jo, jeg havde da også lidt kvalme, bevares. Men det var intet i forhold til denne gang. Heldigvis har det været begrænset til eftermiddags/aftenstid og jeg håber inderligt, at det lysner nu, vi er på den anden side af de første tolv uger. Måske er det dét, der skete i aften. Måske var det den morfar jeg lige fik fra 16-16.30?

For da gik drengene lige ind på værelset og legede med Lego i en times tid, og jeg puttede mig under dynen og voila, en hurtig tur i Fakta og så stod der seks hjemmelavede pizzaer og tre nybagte rugbrød klar og blomstrede to timer senere. Herligt!

Og vi er hermed klar til de næste par aftener med både pizza og rugbrød i fryseren. Gaaab...

Seven days without chocolate makes a week!

Det er vist en slet skjult hemmelighed, at jeg er pænt glad for chokolade. Og da det snart er fastelavn synes jeg det kunne være sjovt at lave disse chokoladeprofiteroler, som i min terminologi er en slags chokoladefastelavnsboller. Jeg fandt opskriften i en chokoladekogebog, som jeg købte i Netto for en slik og fem kartofler en gang sidste år, og jeg er ikke bleg for at kopiere opskriften direkte herover på min blog og opfordre jer til at komme igang med at bage a.s.a.p. for de er totalt vanedannende. Prøv lige at se. Er de ikke TO DIE FOR?

Bogen hedder i al sin enkelhed og smukhed: Chokolade. Med undertitlen: Forførisk godt, fra cremet hvid til de mørkeste lækkerier. Johan Åkerberg er forfatteren og han siger selv, at det er en uundværlig bog for alle chokofantaster! Jeg er tilbøjelig til at give ham ret og tilføje om ikke alle chokoladekogebøger er det? Men nu til opskriften, som er legende nem:

(4-6 personer) jeg vil personligt sige, at der er til 8-10 personer.

Vandbakkelserne
1 1/4 dl vand
1 1/4 dl mælk
125 g smør
1 tsk salt
1 tsk sukker
1½ dl hvedemel
1 spsk kakao
5 æg

Chokoladeskum
3 dl flødeskum
2 spsk flormelis
1 spsk kakao
1 tsk vanille (det tilførte jeg selv, da det ikke stod i opskriften)

Glasur
1 dl flormelis
½ tsk stærk kaffe
lidt cognac
1 tsk kakao

Bring vand mælk, salt og sukker i kog og køl det af i nogle minutter. Sigt mel og kakao ned i den lunkne masse og rør rundt samtidig, så det blandes godt. Varm massen op igen på svag varme til den bliver en fast masse, der kan formes som klump. Lad den hvile et par minutter, så den køler lidt af. Rør æggene i et af gangen.

I opskriften i bogen står der at man skal klatte eller sprøjte dejen ud på en plade, men det syne sjeg den var for våd til, så jeg fordelte den i stedet i tolv siliconemuffinsforme. Det fungerede rigtig godt. Bag i ovnen ved 225 grader i 18-20 minutter.

jeg kom til at tage dem for tidligt ud og så faldt de lidt sammen. Det hjalp at jeg smed dem hutigt ind igen og gav dem et par minutter mere. Derefter lod jeg dem afkøle ved at lade dem stå i den åbne slukkede ovn i fem minutter inden jeg tog dem ud.

Skær forsigtigt bollerne over og fyld flødeskummet i, når de er helt afkølede. Hæld lidt glasur over til sidst.

God appetit!

Tænder på smukke lofter

I aften skal jeg spise under dette loft. Det kan kun blive fantastisk, tror I ikke?

Det er en italiensk restaurant i Bredgade, der hedder Al Mercante og hvad endnu bedre er, så er det sammen med mine to brødre og vores tre älsklinger. Vi skal holde afskedsmiddag for min lillebror og Millen, som om kort tid rejser et halvt år til Buenos Aires sammen. Et halvt år er både ikke særlig lang tid og frygtelig lang tid. Kan man allerede savne lidt på forhånd?

GODT NYTÅR!

Hvem skulle have vidst, at 2010 blev året, hvor jeg fik lavet min første vellykkede kransekage, der ikke blev helt flad eller smattede sammen?

Det tegner godt for 2011!

Tømmerdamekur

Jeg var til julefrokost på skolen i går og i dag knokler tømmerdamerne i mit hovede med at få sat hele hjernekonstruktionen på plads igen. Det var noget med noget Bornholmsk trylledrik, noget Gullandsbodega i Roskilde, en enkelt BMW-drink og nogle bare tæer i høje hæle i snestorm, der satte systemet lidt ud af kurs.

Jeg hjælper damerne deroppe lidt på vej med denne her:

Den indeholder

• en halv frossen ananas
• saften fra tre appelsiner
• to bananer
• en stor skefuld frisk ingefær
• to gulerødder

Og smager fantastisk af frost og vitaminer. Og når man smider hele den ovennævnte mængde i blenderen, får man nok til at dele med andre. Som I kan se her, er det vist ikke helt værst:

Nu står den på juletræsjagt i snevejret. God weekend til jer alle derude.

Irish Balls & Drunken Sandwiches

Marcipan bliver kun bedre af at blive blandet med chokolade og sprut. Jeg siger det bare. Når Anthon Berg æsken blev åbnet i mine bedsteforældres hjem, da jeg var barn, sad jeg altid og kiggede langt efter de små chokoladeflasker med sprut i. Jeg ELSKEDE dem. Men sådan nogen spiser børn jo ikke. Nå jo, det gjorde vi i 70’erne. Lucky me!

Her ser i resultatet af en god fri 70’er-opdragelse. Jeg har virkelig svært ved at producere julekonfekt uden sprut i. Jeg oplever dog heller ikke de store klager fra mine gæster. Ergo, sprut holder maks i juleslik.

Irish Balls er marcipan blandet med stærk kaffe og god whiskey. Mest whiskey. Altså mest marcipan, ikk’? Og derefter mest whiskey. Dyp i god smeltet chokolade mindst 70% og drys med revet hvid chokolade.

Drunken sandwiches er marcipan on top and bottom og 2 dl. rosiner, en pakke nougat og cognac efter behov, og spar endelig ikke på det. De tre dele mixes i en blender og smøres mellem de to marcipanplader. Dyp i Dyrups god mørk chokolade mindst 70% og svirp med smeltet hvid chokolade i et kræmmerhus med hul i enden. Voila, endnu en god undskyldning for at lappe procenter i sig på en helt almindelig torsdag aften i december.

Skål og god appetit!

Et lille nyt køkken i Bloglandia

En af mine tidligere studiekammerater har oprettet sin egen blog, som jeg tilfældigvis faldt over forleden via Facebook. Hun laver mad og deler sine lækre opskrifter med os andre. Og der hvor hun virkelig fik mig spundet ind i sit lille køkken var hendes opskrift på p-tærter. Der kan vist ikke længere herske meget tvivl om, hvorvidt jeg elsker chokolade. Jeg minder jer gerne om igen:

Og p-tærter er en af mine helt store älsklinger indenfor chokoladens verden. Og tjek lige disse babies:

Men hun laver også de skønneste tapas, som jeg savler over tanken om at få lov at smage. Den er endnu helt ny, hendes blog, men jeg tror den er værd at kigge ind på for fremtiden. Prøv selv at kigge ind på Det Lille Køkken.

Berlinermad

Vi har haft en regel med hensyn til maden: Vi måtte ikke spise den samme nationalitet to gange. Det holdt ikke helt, men næsten.

Og jeg er opdraget til at smage det lokale køkken mindst én gang, når jeg er i et andet land end mit eget. Derfor:

Berliner boulette mit Kraut und Kartoffeln (when in Rome…u.s.w. og ganske lækkert)
Edemamebønner, dumplings og sushi fra det japanske køkken med lillebror og Millen.
Real American S.O.B. Burger på Hard Rock Café på Kudamm.
Leaving Berlin Brunch på Kastanien Allée.
Intet mindre end Curry Wurst, ohne darm, mit pommes. It’s a must have!
Nordwietnamesiske friske forårsruller (masser af vietnamesiske restauranter i byen)

Guten Appetit!

Kuvertaskebægernes renaissance

Hvor er det godt, at tiden, hvor kuvertaskebægere ved hver anden kuvert var en naturlig del af bordopdækningen, er blevet afløst af tiden, hvor hver sushiplatte naturligt komplementeres af en soyaskål.

Dræbersnegle

Har du ikke prøvet at bage kanelsneglene fra Det Søde Liv, så kom igang. De er TO DIE FOR!

Jeg tør slet ikke tænke på, hvad overskriften til dette indlæg kan betyde for mine Googlehits.

Islagkage, persillesovs og jordbærtærte

Det er ikke menuen til en underlig festmiddag, jeg har opremset, selvom jeg er på nippet til at invitere alle jeg kender til en kæmpe én af slagsen.

Det er nemlig blot nogle af de ting indeholdende æg og mælk, som Skrupsakken har sat til livs i den forgangne uge. Og hvad skulle der nu være specielt ved det, tænker du måske. Eller måske kan du huske, at jeg før har skrevet her på bloggen om hans fødevareallergi i blandt andet et indlæg om madordninger i institutionerne?

Well, faktum er at han har haft fødevareallergi over for mælk, æg og nødder siden han var helt lille og vi har efterhånden vænnet os til at liv med rismælk, mælkefrit smør, NoEgg pulver og kreative opskriftsmodificeringer. Fx kan jeg varmt anbefale Karolines brunsviger baseret på ovenstående i stedet for æg og mælk. Så det kan sagtens lade sig gøre, og vi tænker ikke meget over i det hverdagen. Vi tænker mest over det, når vi skal noget, hvor vi ikke selv står for maden. Jeg hader at vi skal have særlige forhold. At værten skal tænke over alternativ mad til ham og han ikke kan spise det samme som alle andre, som fx i vuggestuen, hvor han som den eneste har sin egen madpakke med. Det virker ikke til at røre ham dog. Han siger med den største natulighed i verden, at det han ikke tåle. Og det rører ham sjældent at andre får fx vanilleis, når han sidder med sin sodavandsis, men han har jo heller aldrig været vant til andet...før nu!

I går fik han nemlig lov at spise med af islagkagen til begravelsen, og han nød det. Og vi nød at se hans fine kinder bagefter uden røde knopper og hævede pletter. Størstedelen af børn med fødevareallergi over for mælk og æg vokser fra det, og det ser altså også ud til, at det er det der er sket for ham nu.

Vi har i en længere periode langsomt optrappet hans indtag af de to fødevarer, da vi anede en ændring i hans reaktioner. Først i brød, så i varme retter og nu til sidst i næsten ren form. Vi tager det stadig med ro, da han ikke skal risikere et allergisk chok. Han har jo aldrig drukket komælk før, og aldrig spist et æg. Så kroppen skal have lov at vænne sig til begge dele lige så stille og roligt.

Men tanken er der straks i mit hovede: Skal han mon have lov at opleve glæden ved en skål koldskål med kammerjunker i denne sommer? Skal han have lov at opleve hvor godt Tzaziki smager til grillet kød, og hvor skønt det er med isvafler fyldt med lækre flødekugler og guf? Det kunne jeg godt unde ham, ku' jeg sgu!

Konfektrus

Da jeg var lille havde vi altid en småkagedag og en konfektdag i december. To dage, hvor sukkerindtaget i den grad oversteg de anbefalede doser, men hvor det blev opvejet af lige antal doser af julehygge, familiestemning og nærvær. Min mor lavede de voksnes konfekt. Dem med rosinerne, sprutten og mandlerne i. Mine brødre og jeg sad ved spisebordet med julevoksdugen og lavede de farverige barnlige stykker med frugtfarven og metalformene. Der blev lavet højtbelagt smørrebrød, biler og blomster i marcipan.

For at det skal være rigtig jul i mit hjem, skal der altså derfor være både tofarvede småkager og konfekt i lange baner. Og i søndags startede konfektrusen så. (Jeg har efterfølgende lagt opskrifterne ind så I kan lade jer inspirere)

Marcipankugler med chokolade og mandler:

Opskrift: En rulle marcipan, der rulles i små kugler. Kuglerne dyppes halvt i smeltet chokolade (mindst 70%), sættes på en plade og trykkes let flade med en smuttet mandel. De er så enkle at lave, og de smager fantastisk af det de er: marcipan, chokolade og mandler.

Marcipanpakker med rosin i cognac og nougat:

Opskrift: En rulle marcipan deles i to lige store dele, som rulles flade, ca. 3mm tykke. (Det kan anbefales at rulle marcipanen ud mellem to stykker pålægspapir, så skal man ikke skrabe det af bordet bagefter.) 2 dl. rosiner blendes let med 4 cl. god cognac. Det æltes sammen med en pakke blød nougat og smøres ud mellem de to plader marcipan, så der dannes en sandwich. Det stilles på køl, til det er stivnet lidt, og skæres derefter ud i små firkanter, der dyppes i mørk chokolade (mindst 70%) og pyntes med hvid chokolade. Jeg har foldet et stykke bagepapir til en tragt og på den måde malet bånd på pakkerne.

Chokoladesnebolde med marcipan blandet med kaffe og japansk whiskey, drysset med hvide chokoladeflager:

Opskrift: En rulle marcipan æltes med 3 skf. stærkblandet pulverkaffe/espresso. Styrken af kaffen kan justeres i forhold til, hvor meget gerne vil have dem til at smage af kaffe. 4 cl. whiskey (behøver ikke være japansk, det var bare den vi havde, som for øvrigt er virkelig god!) æltes også i og blandingen bliver lidt blød og smattet. Den rulles til små kugler, som dyppes helt i mørk chokolade (mindst 70%) og med det samme drysses med hvide chokoladeflager. Flagerne fåes ved at rive chokoladen på den grove side af et rivejern.

Og resterne, som der altid er, endte med rosiner i mørk chokolade og mandler i hvid chokolade.

Senere samme dag fældede vi juletræet, som nu står spændt og venter ude i kulden på at det skal blive lillejuleaften, så det kan komme ind og blive smukkeseret med minder.

Pindsvin

I Sverige hedder det Korv med mos. I mit barndomshjem kaldte vi det pindsvin. Uanset hvad du kalder det, er det ALTID et hit ved både børn og voksne.

Jeg er ikke sikker på, at det er særligt ernæringsrigt eller på anden vis fornuftigt at spise, men det mætter helt fantastisk og så er det sjovt at spise! Jeg elsker pindsvin - og det gør Manden og Skrupsakken heldigvis også :-)

Og nu har vi fået pyntet op til jul og bagt julesmåkagerne. I morgen skal der hentes lyskæder hjem til hytten og i løbet af ugen bliver konfekten lavet klar. For på fredag fylder Skrupsakken to år og det skal fejres. Så fredag kommer vuggestuen herhjem til leg og hygge med alt hvad dertil hører og lørdag kommer familien og fejrer vores lille guldgris. Jeg glæder mig, og måske skal vi have Pindsvin til festmåltidet. Hvis du spørger fødselsdagsbarnet, så er der ingen tvivl, så er svaret: "JA!".

Nå ja, jeg har jo også en blog...

Jeg kom lige i tanke om her til morgen, at jeg da vist ikke har blogget i umindelige tider. Og her har jeg fablet stolpe op og ned om mit nye hus og min rejse hjem til Danmark, og så lader jeg jer bare hænge der, som i en anden cliff hanger.

Nå, men vi er her. Vi er i huset. Og vi nyder det, og vi savner vores far. Så enkelt kan det vel egentlig siges, men jeg skal nok give jer lidt mere. I får ti gode stunder fra den sidste uge:

1. Min far kørte os hele vejen til Sjælland på sin fridag, og blev natten over sammen med os i det tomme nye hus, så vi ikke skulle ligge her alene den første nat. Jeg nød at lytte til hans trætte snorken inde fra den tomme rungende stue, da han træt lagde sig på madrassen efter at have rykket igennem med indhentning af mad til de fremmødte gæster og oprydning i de sene aftenstimer.
2. At gå i seng i aftes med en duft af sengetøj, der havde hængt ude og Probat fra det nyvaskede trægulv. Jeg siger jer, man burde lave duftlys, vaskemiddel og håndsæbe med Probatduft. Det er noget af det bedste, jeg kan få i min næse.
3. Hyggetimer med min bror og hans familie, som nu endelig bor i vores nærhed. Den solrige dag i tirsdags blev brugt i deres have med trampolinhop, legehuslege, badebassin, sodavandsis og høj hjertelig barnelatter. Lykken var total, da min niece og guddatter slog armene om mig til sidst og gav mig det skønneste farvelkys, som hun to minutter tidligere havde nægtet mig, da hun vist nok var lidt sur over, at Drengen og jeg ikke blev og sov, som vi jo plejer at gøre.
4. Koldskål og kammerjunkere, jordbærtærte til overpriser fra bageren, leverpostej, rugbrød, Sommersby pærecider og nye danske kartofler.
5. I går kom svigerne forbi og tog de praktiske handsker på. Vi fik hele hytten skuret ned, fikset småting, slået græsset, indkøbt og samlet havemøbler og stegt frikadeller. Og når jeg siger VI, mener jeg selvfølge DE. For hold da magle, det er dejligt med sådan en hjælp, når man står her mutters alene med en 1½ årig, der også gerne vil underholdes hele tiden. Og det hjalp de så også lige med, samtidig med at vi alle hyggede os gevaldigt. Behøver jeg at sige, at jeg har svigere af guld?
6. "Morgenhår" - børneunderholdning på DR. Dansk børnefjernsyn er SÅ meget bedre og mere underholdende og interessant end amerikansk. Tænk sig, at det er muligt at lave børneTV, der ikke taler ned til barnet og undervurderer dets kompetencer og humor. Og tænk sig, at man ikke behøver at lave børneTV, der tankpædagogisk forsøger at fylde børnenes hoveder med udenadslæren, men i stedet lader dem tænke selv og bruge deres fantasi. Fantastisk!
7. De gode venner og næsten naboer, der bare stiller op med lys, lån af bil, ekstra værkstøj, allergipiller og hyggeligt samvær. Hvor var det godt, at vi lige valgte DEN by, de var i, så vi rigtig kan komme til at nyde godt af deres dejlige personligheder og unger.
8. Sene lyse sommeraftener (selv om vi begge synes, at de var lidt svære at arbejde med i jetlagsfasen)
9. Drengen (min far bryder sig ikke om denne betegnelse for min lille søn, da han synes den er upersonlig, og han har jo egentlig ret. Så jeg må se, hvad jeg kan finde ud med det. Måske skulle jeg bare slippe min paranoia lidt og kalde ham ved hans navn?), nå men, hans glæde og iver over at være i det nye magiske hus, hvor man bare kan gå ind og ud, som det passer én, og hvor der hele tiden kommer sjove mennesker forbi og hygger sig med én. Når jeg ser på ham, ved jeg, at det var det helt rigtige at flytte hjem igen og være nær alle dem vi holder af.
10. Brun sovsekulør. Jeg kender ikke andre lande, hvor man bruger det. Gør I? Jeg har købt en. Har ikke brugt den endnu, og kender jeg mig selv, så bliver den ikke taget i brug lige forløbig, men den skal være der, i skabet, til den netop den dag, hvor vi lige får lyst til bøf med løg og BRUN sovs. Det duer bare ikke med en skidenbeigefarvet sovs, vel?

Overspringshandlinger

Det er utroligt hvor interessant det pludselige kan blive at tømme alle ens bøtter i køkkeskabet og vaske dem alle af i hånden - bare for at slippe for at lave en liste over alt man ejer til forsikringsselskabet, der skal dække vores flytning...suk.

Nå, men nu er bøtterne da klar til at blive pakket, og jeg fandt ud af at de næste fire dage, skal jeg lave en kæmpe lasagne med masser af tomatsauce og plader i, en drømmekage fra Brovst med ekstra kokos og farinlag, 3 chokoladekager og noget med flormelis, bulgur, spelt og pinjekerner.

Om at tage de rigtige valg

Nogle gange formår man bare at tage alle de rigtige valg, uden egentlig at vide det. Tag fx dagen i dag. Det var i dag, at vi trodsede mageligheden og tog en tur ud og shoppe sammen alle tre, selv om det ikke er Drengens favoritaktivitet. Han endte dog med at have en fantastisk dag, hvor han fik lov at løbe frit rundt i hele det store mall i stedet for at sidde og kede sig i klapvognen, og den halve time i legehjørnet i Legobutikken var en genial prioritering på den konto. Og sørme om ikke jeg så ikke lige fandt tiden til at købe disse tre fine kjoler til i alt 63$ (ca. 325 kr.).

Og selv om tiden egentlig var gået i forhold til vores plan om at nå hjem og lave lækker sund aftensmad (jvf. to indlæg tidligere her på bloggen), så skulle Manden da også lige have lov at kigge færdig, og så var han heldig at finde disse tre lækre Hollisterbluser til i alt 55$ (285 kr.), mens jeg og Drengen smuttede på Starbucks og købte en Latte til mig og en Americano til ham, og Drengen tømte en brikæblejuice på rekordtid.

På vejen hjem sad vi og vendte og drejede mulighederne: Hjem og lave fælles lynaftensmad, da Drengen sad utålmodig, træt og SULTEN på bagsædet, eller lade os friste af vores personlige forlystelsessyge, og det at vi nu endelig var kommet ud af huset omkring aftensmadstid, og derfor tage på restaurant og spise. Fordelen ved dette, var at Drengen fik sin mad med det samme, hvorimod den først skulle laves, når vi kom hjem. Ulempen var at han var træt allerede, og det kunne ende i skrig og skrål og et overtræt barn senere på aftenen. Fristelsen var stor, men fornuften fik overtaget, og vi tog hjem, hovedsageligt fordi det var sundere mad der ventede der (jaaaahh, vi er standhaftige!). Fodrede Drengen af med en lækker portion havregrød med æble, kanel og sukker. (Vi synes egentlig han var taberen i dette spil, rent kulinarisk, men han slikkede sig gentagne gange om munden og sagde: "Mmmmmmmm..."!!?) Han fik sin godnathistorie fra pegebogen om pæren, lastbilen og futskoene: "Hva' deeeeet?", blev puttet af sin far, imens jeg grillede den allerede marinerede plank steak, de friske asparges og de oliekrydrede kartofler på den elektriske grill på altanen. I horisonten trak uvejret op, og vores oprindelige plan om at spise udenfor, blev justeret en smule og rykket indenfor. Lige som jeg tog lækkerierne af grillen og lukkede altandøren, og Manden kom ned efter den smertefrie og hurtige putning, lød det første brag efter det blitzende lyn. Og SÅ blæste det op! Og blev uvejr!

Vi tændte stearinlysene, knappede rødvinen op og rullede persiennen ved spisebordet helt op, så vi rigtig kunne nyde uvejret udenfor, og maden og vinen indenfor. Glade for, at vi i dette øjeblik IKKE var på vej ud fra en restaurant med et træt barn på armen.

Da vi skar i de svagtrosa plank steak skiver, som tilfældigvis havde fået lige præsic den tid de skulle have på grillen, fordi uvejret besluttede, at det var tid at få maden indenfor, blev vi hurtigt enige om, at vi havde taget mange gode valg i dag, og dette måtte være belønningen. Udenfor herskede kaos, og indenfor var alt ro og harmoni og to glade forældre.

En guddommelig Crème Brûlée

Jeg har fundet en virkelig god opskrift på Crème Brûlée på nettet, og det bedste af det hele er, at den kommer med en instruktionsvideo til!

Den må jeg altså bare dele med jer. Jeg er ellers ikke normalt til Crème Brûlée, men Manden min elsker det, og han bestiller det næsten altid til dessert, hvis det er på menuen, når han er på en ny restaurant. Han bruger det som sammenligningsgrundlag for hvor god restauranten er i hans verden. Så I kan nok forstå, at forventningerne var høje, da jeg skulle lave det for første gang i lørdags, og det var ikke uden præstationsangst, at jeg gik i gang. MEN, det var nemt, og det smagte himmelsk. Alt sammen takket været denne video og denne opskrift:

Selve opskriften er på engelsk, men har forsøgt at oversætte den + convertere mål og grader. I kan finde den originale opskrift her.

• 5 dl. piskefløde
• 1 vanillestang
• ½ dl. sukker
• 6 hele æggeblommer

Jeg udelod appelsinskallen, da vi gerne ville have den rene smag af vanille. Det kan anbefales!

Forvarm ovnen til 160°C og følg så ellers videoen resten af vejen.

Bon appetit!

Vi ventede ikke på Godot

Når man er nybagte forældre, så er det alt alt for nemt at glemme hinanden. For man har jo verdens dejligste menneske indefor en håndsrækning, og det lille menneske venter bare på at blive kysset, knuset og elsket i spandevis. Og der hvor man før overøsede den anden voksne med al den hengivenhed og nærvær, står nu en blespand, et puslebord og en trehjulet cykel. Jeg er personligt selv blevet overrasket over, hvor let det er at glemme at være kærester, når man har langt vigtigere ting at tage sig for, såsom at være mor og far.

Men, hvor er det bare så meget nemmere at være mor og far, når man også er kærester og klapper hinanden i måsen en gang i mellem! Sådan er det i hvert fald for os. Så vi har en aftale om mindst én (gerne flere) fast kærestedate om måneden, som kun er for os to. Drengen bliver passet af barnepigen, og vi tager ud og nyder livet og hinanden.

Jeg havde fået et tilbud på nogle teaterbilletter til forestillingen "Venter på Godot" med bl.a. John Goodman i en af hovedrollerne, og det blev undskyldningen for aftenens date.

Den spiller på The Roundabout Theatre, som bl.a. ligger i det gamle Studio 54. Jeg tog mig selv i flere gange i løbet af forestillingen at lade mig henføre til de vilde 70'ere, hvor rummene jeg sad i rummede et helt andet liv. Jeg forestillede mig, hvor Andy Warhold havde hængt ud i baren sammen med Salvador Dali og Janice Dickinson, og hvordan Calvin Klein havde ladet sig rive med af musikken på dansegulvet, mens Mick Jagger dyrkede sex med sin Bianca i en af sofaerne. Nok ikke lige de tanker Samuel Beckett havde håbet på at vække hos sit publikum, da han i sin tid skrev stykket. Lad mig sige det sådan: Vi ventede ikke! Vi gik simpelthen i pausen. Det har jeg aldrig gjort før, og jeg ville have forsvoret, at det nogensinde skulle ske. Jeg går af princip ikke fra underholdning, heller ikke selv om det ikke falder i min smag. Principper er til for at blive slugt, glemt og fejet af vejen, er nu mit nye princip! Det var simpelthen røvkedeligt, og vi blev hurtigt enige om, at vi ikke gad at sidde og spilde vores kæresteaften og dyrtkøbte barnepigetimer med et elendigt teaterstykke og nogle halvdårlige skuespillerpræstationer, når hele Manhattan lå lige uden for døren og ventede på os.

Inden vi gik i teateret havde vi været ude og få fransk/japansk fusionskøkken på Restaurant Japonais, der ligger i TriBeCa (The Triangle Below Canal st.).

Det var så til gengæld alt andet end kedeligt. Betjeningen var formidabel, og prisen var fornuftig i forhold til, hvad man fik for pengene.

Tjek fx lige denne lækre Crispy Shrimp and Salmon Roll, som jeg fik til forret:

Uhmmmm, mine tænder løber helt i vand bare ved tanken.

Og hvad får Drengen så ud af disse aftener? En dejlig stund med sin elskede barnepige og synet af sine forældre der kysser, knuser og krammer hinanden i hverdagen, fordi de i flere uger kan leve på den romantiske gåtur nedaf Broadway, hvor de fik lov at tale sammen om livet, drømmene og hinanden.

Communiversity

Når byens borgere slår sig sammen med universitetets studerende får man det, man i Princeton kalder Communiversity. Og når man så står med sådan et lækkert ord på hånden, så kan man jo lige så godt fejre det og holde en kæmpe byfest, hvor kunst, kultur og samfund er hovedtemaerne konkretiseret i smukke brugs - og billedkunstboder, mangfoldige sceneshows og et flerkulturelt madorgie.

Vi kom ved et tilfælde forbi, for vi havde intet hørt om denne fællesfest, selv om vi kun bor 15 km. nord for Princeton!!? Med det kan vi så konkludere, at vi enten kommer for lidt ud, eller at de i Princeton ikke finder det nødvendigt at reklamere yderligere for en tilbagevendende årlig begivenhed, som alle har glædet sig til og forberedt sig på i flere måneder inden. Vi kommer nok for lidt ud.

Weekenden bød på hedebølge på over 30 grader, og der er kun en ting der er mere uudholdeligt end at være ude i den varme, og det er at være inde. Så lørdag formiddag pakkede vi bilen, Manden, Drengen og jeg, og tog til Princeton for at hygge os på legepladsen på Lover's Lane (ja, de kan det der med at finde navne til ting i Princeton). Vi endte midt i byfesten og greb chancen for at få vores hungrende forlystelsessult stillet lidt.

Og hvor ellers end i det finkulturrelle Princeton finder man denne form for festivalmad:

Spansk økologisk Paella med muslinger og kæmperejer. MUMS!

Heldigvis kunne man også få noget så Plain and Simple som Funnel cakes (tragtkager),

som er en kage lavet af flydende dej, der hældes igennem en tragt og ned i friture, hvor det bliver stegt. Derefter serveres den med drysset flormelis på. En rigtig festival spise, som minder meget om vores klejner og da vist også er et levn fra de hollandske emmigranter.

På campus kunne man finde spændende og oplysende stande om forskellige nationaliteter og kulturer. Fx fandt man lige ved siden af standen om besættelsen af Palæstina, standen om Princeton University's Cheerleading Squad. Hvem, der har besat dem, stod der dog ikke noget om.

Hokus pokus - tryllebønner!

Min lille dreng har allergi. Han er allergisk over for mælk og æg, og det betyder bl.a., at vi giver ham soyamælk i stedet for almindeligt komælk. Og jeg må indrømme, jeg er altså lige en kende imponeret af de bønner og deres kapacitet. Jeg har det nok lidt med dem, som jeg har det med at store tankskibe kan flyde, jumbojets kan flyve og induktionskomfurer kan varme mad op uden man brænder sig på dem. Jeg forstår det ikke. Jo jo jo, jeg forstår godt den faktuelle rationelle forklaring, men jeg forstår det alligevel ikke helt. Det er noget hokus pokus i mine øjne.

Hvordan kan denne lille grønne bønne smage som en bønne, samtidig med at den også kan smage som mælk, yoghurt, hakkebøf og nødder! Hvis ikke det er hokus pokus...